Igen i dag var vejret helt i top, så efter morgenmaden gik vi ned på Waterfronten og spadserede lidt rundt, indtil vi skulle afsted med færgen til Robben Island kl. 11:00.

I forhold til den katamaran de normalt benytter, så va det godt nok en gammel plimsoller vi skulle med, men det vigtigste var da, at vi kom med på turen.

Det tager normalt 20 minutter at sejle derover, men med dette fartøj tog det lige godt en time.
I havnen blev vi modtaget med 2 busser, der skulle transportere os rundt på øen, som er noget større end jeg havde forventet. I bussen er der, udover chaufføren, en guide som fortalte om det vi så, han fortalte hvad han hed, men da ingen normale mennesker kan udtale det så blev det til MP. På trods af hans accent, gik det fint med at forstå hvad han sagde, og han var faktisk temmelig morsom, selvom emnet var alvorligt, så det var en 10’er på en skala fra 1 til 10.

Da vi blev sat af bussen skulle vi i fængsel. En tidligere fange var rundviser her. Han havde en meget kraftig stemme, så megafon var unødvendig, selvom vi var omkring 30 mennesker i gruppen.
Vi så de celler de sad i, der var forskellige typer. Nogle var til mange fanger, måske 30, mens andre var eneceller, bl.a. den Mandela sad i i 18 af de 27 år han var her. Et andet sted på øen var der nogle bure til vagternes hunde, de var dobbelt så store som fangernes eneceller, ufatteligt ikk’.

Hjemturen med færgen blev lige lidt mere urolig, bølgerne gik højt, og dem der sad i fronten blev vasket godt og grundigt. Godt vi sad bagi, men tilbage kom vi.

Efter denne tur skulle vi lige skynde os hjem på hotellet for at checke ind på flyet hjem, men alle gode pladser var taget, så vi beslutter at købe os til mere benplads. Det går også fint lige indtil vi skal betale for det, så vil de ikke være med mere “desværre kan betalingen ikke gennemføres, prøv med et andet kort”. Vi prøvede med 3 forskellige kort og indtil flere gange uden held……..AIR FRANCE website sucks, Vi prøvede sågar at ringe hjem til Air France kontor i København, men der kunne de heller ikke hjælpe os, så Air France er en minus 10 på en skala fra 1 – 10.

Vi skulle lige nå en havnerundfart, som var inkluderet i vores busbillet, så huhej ned til havnen igen. Det var en tur der tog ca. 30 minutter og var lige så interessant som en leverpostejmad, når du ikke er sulten.

Det var begyndt at blæse kraftigt, så vi måtte hjem på hotellet igen for at få noget mere tøj på, inden vi skulle ned og finde et sted og spise. Da vi havde gået rundt i havnen 4 gange, endte vi med at gå ind på Restaurant Hildebrand igen, der vidste vi jo at maden var god. Det var den da også i dag, så nu kunne vi roligt gå hjem for at skrive blog og drikke rødvin.

Så vores sidste hele dag i Sydafrika er ved at være forbi, og vi siger

godnat og sov godt

Vibse og Michael

I dag vågnede vi op til fuldstændigt klart vejr, solen skinnede og Taffelbjerget var helt uden sin hvide dug. Fantastisk, for netop i dag havde vi planlagt at tage derop. Vi spadserede over gaden til holdepladsen for “hop on-hop of” bussen og fik købt en billet. Vi hoppede ombord og kørte rundt i Cape Town i en time og ti minutter, før vi endelig var oppe ved kabelbanen. Der var lang kø til billetkontoret, så vi måtte bare tage det roligt. Det gik faktisk rimelig hurtigt da kabelbanen kan tage 65 personer ad gangen, så inden vi fik set os om, stod vi på toppen af denne flade pandekage, som ikke er helt så flad, som den ser ud til nedefra. Vi gik rundt deroppe i et par timer og gik fra den ene fantastiske udsigt til den anden.

Vi var meget glade for at vinden var moderat, for der var temmelig køligt. Undervejs fik også hilst på et vilddyr, en slags kæmpe marsvin uden hale som ikke var bange for mennesker. De kaldte den en Dassie, det er noget vi må google, når vi kommer hjem.

Nedturen med den roterende kabelbane, (det er gulvet der roterer) gav lidt fornemmelsen af at være en sild i en tønde, men pyt det tog jo ikke så lang tid.

Så tog vi bussen tilbage til Cape Town. Det var en tur på endnu en time, for vi skulle lige rundt i velhaverkvarterene og op langs kysten, forbi det nye fodboldstadion og ind til W&A Waterfront, hvor vi bor.

Vi slentrede lidt rundt på Waterfronten, og gik over for at købe billetter til båden til Robben Island i morgen. Jeg gik først ind for at høre om de overhovedet sejlede, de havde jo problemer med skibet. Jeg fik at vide at de sejlede, men der var udsolgt indtil på søndag…..øv øv. Vibse spurgte om jeg havde udtømt alle muligheder, f.eks om der var en venteliste eller et eller andet. Til det kunne jeg jo kun svare at det havde jeg ikke…… beskeden lød: vent her. 10 minutter efter kom hun tilbage med 2 billetter, de kunne ikke stå for hendes grådkvalte øjne .

Vi indtog middagen på Restaurant Hildebrand, som ligger helt ud til molen. God mad og sød betjening, så kan man jo ikke bede om mere vel. Herefter gik det hjem, så vi kunne ordne kontorarbejdet.

godnat og sov godt

Vibse og Michael

I dag er en dag vi har set frem til, både forventning men også med lidt betænkeligheder. Den chauffør der kørte os fra lufthavnen til hotellet kommer og henter os i sin egen private bil, og skal køre os rundt hele dagen. Han virker meget troværdig og vi har fået ham til at identificere sig overfor hotelpersonalet, så de ved hvem vi kører rundt med, så klokken ni ruller limousinen (en atten år gammel WV Jetta) afsted.

 Shaan som han hedder, snakker som et vandfald, han fortæller om alt det vi ser på vejen, og han ved da også alt om stedet. Da Taffelbjerget, som skulle have været det første stop på turen, er fuldstændig indhyllet i skyer, springer vi det over og fortsætter langs kysten østpå mod Cape Point. Vi kører ind på en havn, hvor der er nogle gode motiver at fotografere, og der er også et par sorte, der sidder og fodrer nogle sælunger og deres mor. Det giver jo en god mulighed for at fotografere dem på nært hold, til gengæld vil de meget gerne have en lille donation til mad til sælerne, så det får de da.

Herfra er der det ene flotte udkigspunkt efter det andet, der er en del krigsmindesmærker som Shaan stolt viser frem, vi nænner ikke at fortælle ham at det ikke rigtig interesserer os. Konstant er der skilte der advarer mod bavianerne, altså dem med pels, men da vi ikke ser nogen, så forstår vi ikke rigtig formålet med dem, ikke før vi er næsten helt fremme ved Cape Point, der sidder nemlig en 12-15 stykker i vejkanten og betragter alle de dumme mennesker, der kører langsomt forbi og tager billeder.

Endelig fremme ved parkeringspladsen til Cape Point, skal vi tage stilling til om vi vil gå op til fyrtårnet, eller tage kabelbanen. Der er langt op, så kabelbanen vinder.

Udsigten fra toppen er simpelthen fantastisk, i Danmark har vi skagen, hvor Kattegat og skagerak mødes, men det her er, Det Indiske Ocean og Atlanterhavet der mødes, og her må jeg altså sige “Skagen Go Home”.

Vel nede igen beslutter vi at spise frokost på den restaurant, der ligger lige ved kabelbanen. Shaan sørger for at få VIP bordet som han kalder det (han sætter ikke sit lys under en skæppe), men bordet fejler nu ikke noget, vi sidder helt ud til kanten og har en pragtfuld udsigt ud over havet og klipperne. Maden er dog ikke noget at skrive hjem om, så hverken Vibse eller jeg spiser op. Shaan spørger om vi ikke vil have resten med i en doggybag, hvilket vi dog afslår, så siger han at vi skal gøre det alligevel, for så vil han give det til nogen, som ikke har råd til mad, og det er jo faktisk en rigtig god idé, så sådan bliver det.

Herefter skal vi videre til Pingvinkolonien lidt syd for Simons Town. Det er et sted, som disse små pingviner tilsyneladende har fundet ganske uimodståeligt, for det er det eneste sted de lever, ihvertfald her ved Cape Town. Man skal godt nok betale for at komme ind og se dem, men de er ikke spærret inde, og de kan svømme til sydpolen, hvis de skulle få lyst .

Sidste punkt på dagsordenen er Winelands, en tur ind i det område, hvor sydafrikansk vin dyrkes. Tiden er dog løbet lidt fra os så det bliver sådan lidt hurtigt ind, hurtigt ud. På vejen dertil kommer vi forbi nogle Townships, og der må jeg altså sige, at det er en rystende oplevelse at se disse kæmpestore områder fyldt med blikskure der står så tæt at alle naboer kan høre hvis du slipper en vind. Der bor over en million mennesker i hver af disse Townships. Man tror ikke sine egne øjne, det er ganske enkelt forfærdeligt at det sker i 2012.

Nu er vi jo bare nogle rige hvide…… så vi fortsætter da bare til en vingård, hvor vi smager på vin til 200 rand pr. stk., det svarer til 1/5 af det en arbejdsløs modtager pr. måned, og som er umuligt at leve af. Der er altså ikke noget at sige til at de bliver kriminelle.

Efter vinsmagning skal vi bare tilbage til hotellet så hurtigt som muligt. Vi er allerede en time forsinket, og Shaan skal skynde sig hjem, hans søster har født en lille dreng mens vi har været på tur, og de har ringet til ham adskillige gange i løbet af dagen, og spurgt hvor han bliver af, så vi giver ham lidt ekstra, plus en flaske rødvin, som han kan nyde med sin kone.

Efter en kort afslapning på hotellet, må vi afsted igen, ned til Waterfront’en så vi kan få noget at spise, det bliver restauranten “Quay Four” valget falder på, der er levende musik, og det er helt ned til vandet. De får ikke nogen kokkehuer, men der var da meget hyggeligt, og servitricen var utrolig sød, så det går nok altsammen.

Nu er vi altså trætte, så efter en rigtig god dag, ja selv vejret blev godt i løbet af dagen, går vi hjem på hotellet og trækker en flaske vin op, det er dog ikke meget vi får drukket af den før søvnlopperne indfinder sig, så

godnat og sov godt

Vibse og Michael

I dag stod vi op ved 8tiden, gik i bad og gik så ned for at finde morgenmaden, der var så langt derover, at vi næsten ikke kunne finde tilbage bagefter. Det viste sig at være buffet ( ja hvad skulle det næsten ellers være), der var alt hvad hjertet kunne begære, dog skal det siges, at brød det kan de sgu ikke finde ud af at lave hernede. Alt i alt, gjorde det det ud for et måltid .

Der skulle varmt tøj til, for det var da godt nok en overskyet og diset omgang, ridtig kedeligt vejr. Taffelbjerget er fuldstændig indhyllet i tåge, og er faktisk kun synligt i en halv times tid, desværre får jeg ikke taget noget billede i den halve time.

Det er så her man burde se Taffelbjerget

Vi beslutter, da det ser ud til at klare op, at vi vil tage til Robben Island, og køber derfor billet til turen. vi går hjem for at skifte sko og lige ordne nogle andre ting, inden vi går tilbage og stiller os i kø.
I mens vi står i køen får vi også lige ringet hjem og givet livstegn fra os, det var dejligt at høre nogle kendte stemmer igen. Da vi har stået i kø i en time, kommer de og fortæller at turen er aflyst, færgen er vist nok gået i stykker, tror I lige at folk blev sure, det tror jeg nok for nu skulle alle stå i kø igen for at få deres penge tilbage. Vibse når heldigvis ikke helt frem til lugen, før hun får at vide at da hun har betalt med visakort bliver pengene automatisk tilbageført på kortet, Det vakte da lidt glæde mellem dem der havde betalt med kontanter, for nu var der mange der forlod køen.

Det berømte klokketårn

42000 Colakasser sat sammen til en skulptur

Som om det ikke var nok, så begynder det sgu også at regne, så vi må fortrække til et shoppingcenter. Der får vi en time eller to til at gå, inden vi igen kan komme udenfor og finde et sted hvor vi kan spise.

Det lykkes at finde et sted med udsigt over havnen, hvor vi kan sidde og spise i ro og fred sammen med Kaj eller bøje. Han sidder på nabobordet og nedstirrer vores mad, og en enkelt gang eller to prøver han såmænd også at lande på vores bord, men flyvelederen ville ikke give ham landingstilladelse.

Nu er vi så ved at være trætte, og traver hjem til hotellet hvor vi er nu, på vejen får jeg dog lige købt et par CD’er med afrikansk gospelsang, som altid får hårene til at rejse sig på mine arme.

En gråvejrsdag er ved at være forbi, og i følge tjeneren på restauranten har vi tre mere foran os. Først på onsdag hvor vi skal hjem bliver det solskinsvejr igen.

Så vi siger højt i kor

godnat og sov godt

Vibse og Michael

I dag vågnede vi tidligt, så bad og pakning var færdig allerede en halv time før morgenmad, så vi gik lidt omkring og nød stedets fredelige atmosfære en sidste gang.
kl. 8:30 var så startskuddet på det sidste måltid på Temba, og det var som sædvanlig til ug med kryds og slange.

Efter morgenmaden var regnskabets time kommet, hvor vi skulle betale for de ting vi havde drukket eller købt på Temba samt de ture vi havde været på, det var nu ikke så slemt, så vi kan nok også få noget at spise i Cape Town

Minibussen der skal køre os til Johannesburg er allerede ankommet mens vi spiste morgenmad, så vi når også lige at få en hyggesludder med vores chauffør, en ældre hyggelig fyr ved navn Danie, inden hele staben igen liner op for at sige farvel. Den ene af pigerne der gør rent på værelserne er trukket i sit fineste skrud, en lyserød kjole med forklæde, og i det hele taget ser de bare søde ud, disse altid smilende væsener. De står og vinker til os da vi kører afsted. Jeg håber virkelig at vi kommer tilbage en dag.

Turen til lufthavnen er delt i to, vi skal først køre ca 3 timer til en krokodillefarm, som vi skal besøge. Jeg troede at man måske ville have en tyve tredive stykker af disse krybdyr, men jeg tog fejl, de havde over tusinde af dem, og de lå nærmest i lag og solede sig. Aktivitetsniveauet blandt dem var ca. ½ på en skala fra 0 til 100, så det var en lille smulle kedeligt at se på, men hva’ så gik der tid med det.

Der er vist lige fortalt en vits.

En ny 3 timers køretur starter, og landskabet begynder så småt at ændre sig efterhånden som vi nærmer os Johannesburg, eller Joburg som Barry konsekvent kaldte den. Undervejs fortæller Danie en masse om den afrikanske kultur og om det vi ser, om homelands og townships, og om hvordan han selv mistede sin farm efter overgangen til demokrati, på grund af nogle fuldstændig absurde regler i landet.

Vi ankommer nu til O.R.Tambo international Airport, og må nu sige farvel til både Danie, men også Pia, René og Mads, som jo skal til Danmark. Eftersom vi kun har fået morgenmad, begynder vi at lede efter et sted at spise, og finder da også et sted hvor Vibse kan få fisk og jeg kan få T-bonesteak og hotwings, ganske udmærket.
Nu sidder vi så og venter på at klokken skal blive 19:30, så vi kan komme videre til Cape Town.

Vi snakkes senere når vi er ankommet!

—-

Hej igen!
Efter 2 hurtige timer med flyvning lander i Cape Town lufthavn, og et par kilometer bliver tilbagelagt inden vi kommer til bagagebåndet, her kommer vores kufferter til gengæld i samme sekund som os, så det er bare at tage fat og så komme ud. Lige før udgangen bliver vi antastet af et taxaselskab, som synes de skal køre os til hotellet, så det får de da lov til. det er en tur på ca. 22 kilometer og de vil have hvad der svarer til ca. 190kr. så det er vel ok. Vores chauffør fortæller at han hedder Sean, og at han nok skal fragte os sikkert til hotellet. Han snakker ustandselig og tilbyder os at være chauffør for os en hel dag, og det ender da også med at vi laver en aftale for søndag, hvor han så skal hente os kl. 9:00.

Indcheckningen på hotellet går gnidningsløst, og inden vi ser os om er vi på plads i vores værelse. Vi har dog ikke været her særlig længe før Vibse får øje på en kakkerlak, og så går den vilde jagt. Efter en kort men hæsblæsende jagt er krybet besejret og bag lås og slå i et vandglas.

Den bliver i løbet af aftenen stillet for en dommer, som beslutter at løslade den, dog med den klausul at den bliver udvist for bestandig. Med besked om aldrig at vende tilbage til hotellet bliver den smidt ud af vinduet, og vi kan endelig komme i seng, så

Godnat og sov godt

Vibse og Michael

Den sidste dag på lodgen er kommet, og der er intet på programmet, ud over hvad vi selv finder på. Så det kan egentligt beskrives ganske kort:

Morgenmad.

Afslapning med læsning, blogskrivning(jeg sprang over i går) og lidt videorering på stedet.

Frokost.

Landcruisertur i vildmarken hvor vi igen ser næsten alle dyrene, bare ikke zebraerne, og nogle få andre.

Aftensmad, Spareribs med pastasalat (Barry’s egen opskrift). Desserten som er Barry’s yndlingsdessert, er noget kagebund overhældt med cherry og derefter tildænget med geleklumper i alle slags farver og råcreme, der var vist også lidt frugt i.
Den vakte absolut ikke jubel.

en øl i hyggestuen og så hjem i seng.

så endnu engang siger vi

godnat og sov godt

Vibse og Michael

I dag skulle vi igen tidligt op, for vi skulle på bushwalk med Francois og det startede kl. 6:30. Efter at have kørt lidt, stod vi af, og så skulle der vandres. Det er utroligt hvad Francois ved om alt det der foregår her, han fortæller om plantelivet og dyrelivet så det er svært at huske det hele. En af de sjovere ting kan jeg dog huske, det er en busk med nogle væmmelige torne, som på afrikaans hedder noget, som oversat til engelsk bliver til “wait a minute bush”, fordi hvis du kommer til at hænge fast i den, går der lige lidt tid før den er fri af tøjet igen. Der er i øvrigt torne på det meste af bevoksningen. Vi lærer lidt om “droppings”, dyrenes efterladenskaber, som alt efter størrelse kan fortælle hvilket dyr der var her. Den bille som triller rundt med disse droppings møder vi også, desværre ikke mens den udøver sin kunst.

Pludselig beder Francois os om at prøve at finde en myre, hvilket selvfølgelig ikke bare er ligetil, normalt er de allevegne, men når man har brug for dem er de væk. Det lykkes dog for Francois at finde en, og så viser han os en lille fordybning i sandet, hvor han putter myren ned. Et øjeblik efter begynder sandet at bevæge sig og et lillebitte dyr farer frem og prøver at bide i myren, det lykkes dog ikke helt, så myren slipper væk. Nu tager Francois sin store næve og griber en håndfuld sand omkring dette hul, for at vise os dyret der vil fange myren, den er så lille at man dårligt kan få øje på den. Naturen er usædvanlig.
En fin edderkop får vi da også set, den sidder der i solen i sit net og ser farlig ud.

Efter denne tur er der morgenmad, og så er resten af tiden her på Temba vores egen, troede vi, men Francois beslutter at han vil tage os ud på endnu et gamedrive så han beder os om at være klar kl. 16:00.

Inden vi når så langt skal vi jo lige have dagen til at gå, så vi beslutter at tage jeep’en ud på en tur. Der er bare lige det problem at batteriet i Landcruiseren er fladt, så vi må tage ATV’erne i stedet for. Det bliver en rigtig god tur, for pludselig står vi lige ved siden af 5 af de 7 Giraffer der er på stedet, vi ser også August for første gang, det er ungen som sjovt nok er født i august sidste år. Jeg skal love for at de voksne giraffer holder øje med os, mens August bare guffer løs af træerne.

Ved vandhullet ser vi en Leopardskildpaddde som er væsentlig større end den første vi så, og mens vi går og fotograferer den vælger den at gemme sig under den ene ATV. Vi prøver at fortælle den at det er et meget dårligt gemmested, og til sidst får vi da også overtalt den til at drage sydpå så vi kan komme videre, det er jo snart frokosttid.

På vej tilbage til Lodgen kører vi lidt forkert, men det gør ingenting for så får vi da mødt en Elan som er den største antilopeart, prægtigt dyr.

Efter frokost er der afslapning indtil kl. 16:00 hvor turens absolut sidste gamedrive begynder, og hvilken tur! Igen er der giraffer i lange baner en ørn, en sjakal, Impalaer, kudu’er, Gnu’er og zebra’er i massevis.

Turen slutter af med solnedgang midt i bushen, et sted hvor Maureen, Elizabeth og flere andre, ja selv Barry allerede er i gang med at forberede vores aftensmad nemlig “Bush barbeque”. Der er dækket op med det fineste service og glas af tin eller sådan noget, og der er Gin og Tonic eller øl eller hvad man nu har lyst til før middagen – dette her kan man godt vænne sig til.

Stjernehimlen er igen helt fantastisk mælkevejen er bare så tydelig og sydkorset og Orions bælte m.m. står “lysende klart” på himlen.
Det var godt vi ikke selv skulle finde tilbage til Lodgen, for hvis I troede at I havde oplevet “mørkt” så skulle I prøve dette, det var SORT NAT.

På stien fra parkeringspladsen og ind til Lodgen finder vi en edderkop som ser så fæl ud, at Vibse sover dårligt hele natten ved tanken om den. Det er en Baboonspider, som godt kan give noget ubehag hvis man bliver bidt af den uhrgg.

Der var lige tid til lidt aftenhygge i fællesrummet, hvor Barry igen kunne fortælle lidt røverhistorier inden vi tørner ind for natten. så nu siger vi bare:

godnat og sov godt

Vibse og Michael

I dag skulle vi “først” op kl. 7:45, for at være klar til morgenmad kl. 8:30. Efter endnu et overdådigt morgenbord havde vi lige 20 minutter til at gøre os klar til turen til Mama Tau. Den rystende oplevelse at køre ad jordvejen til den asfalterede vej (ca. 20 km.) føles kortere for hver gang, men er dog stadig ingen fornøjelsestur.
vel ude på asfaltvejen går det straks bedre. Efter et stykke tid kommer vi til en “landsby” som mest består af bølgebliksskure. Fra et stykke før byen og til et stykke efter går og står en masse mennesker og dyr i vejkanten, der er både køer og æsler og hunde m.m. På det forholdsvis korte stykke ser vi også 2-3 døde køer som formentlig er blevet ramt af biler eller måske denne æselkærre.

Der er så lige et stykke jordvej mere der skal forceres, inden vi er helt fremme ved Mama Tau.

Her skal vi igen underskrive en formular der siger at vi er der på eget ansvar og ikke kan komme efter dem hvis vi bliver ædt af en løve, eller på anden måde kommer galt afsted.

Vores chauffør på turen rundt i området er en mand, som ser ud til at være mindst 80 år, han er mager som en jagthund, fyldt med ar på armene og har ikke mange tænder i munden. Det er ham som tager sig af de små løveunger leger med dem o.s.v. så de kender ham allesammen.

Han fortæller rigtig meget om de forskellige løver, men alder og manglende tænder gør at det meste er svært at forstå, men det er alligevel en rigtig god oplevelse at se alle disse prægtige dyr på nært hold.

Til sidst får vi lige hilst på en leopardunge, 2 løveunger og en los som dog ikke er meget for at gi’ hånd, den bliver demonstrativt liggende i skyggen med ryggen til og tilmed helt i den anden ende af buret.

Turen går nu hjemad igen, og vi ser det hele igen, bare den anden vej

Undervejs tilbage skal bussen lige have lidt olie, så vi stopper ved en tanksstation. Fracois benytter lejligheden til at indkøbe en lille specialitet her i landet “Jerky Beef”, som er noget lufttørret krydret kød. Vi bliver alle budt på smagsprøver, men kun én ud af fem synes det smager ok, og jeg skal i hvertfald aldrig smage igen.

Tilbage på farmen er der frokost og så er resten af dagen til fri afbenyttelse.

Vi vælger at prøve ATV’erne for første gang og kører ud for at sondere terrænet.

Det er ikke meget vildt vi ser, men får dog set noget vi ikke har set før nemlig en lille skildpadde, som jeg nær havde kørt over.

Efter turen sidder vi bare og læser og kigger efter dyr på Højen (altså ikke vores egen) indtil det er tid til aftensmad, som i dag er Gnu med ris, kartofler og brun sovs.

Mads som er Pia og René’s søn kan ikke lide ost, og Barry kan ikke lide Gnu, de er dog begge vilde med udfordringer og spil og væddemål, så Mads siger “hvis jeg spiser ost, så skal du(Barry) spise din gnu op”. og selvfølgelig tager Barry imod væddemålet, på betingelse af at han(Barry) skærer det stykke ost som Mads skal spise, og sådan bliver det. Barry er meget human, det er faktisk ikke et særligt stort stykke ost…….     Barry vinder, jeg tror ikke Mads spiser ost igen de første ti år.

Efter lidt aftenhygge er det sengetid igen så vi siger bare

godnat og sov godt
Vibse og Michael