Dag 6, Mama Tau–De Hvide løver

I dag skulle vi “først” op kl. 7:45, for at være klar til morgenmad kl. 8:30. Efter endnu et overdådigt morgenbord havde vi lige 20 minutter til at gøre os klar til turen til Mama Tau. Den rystende oplevelse at køre ad jordvejen til den asfalterede vej (ca. 20 km.) føles kortere for hver gang, men er dog stadig ingen fornøjelsestur.
vel ude på asfaltvejen går det straks bedre. Efter et stykke tid kommer vi til en “landsby” som mest består af bølgebliksskure. Fra et stykke før byen og til et stykke efter går og står en masse mennesker og dyr i vejkanten, der er både køer og æsler og hunde m.m. På det forholdsvis korte stykke ser vi også 2-3 døde køer som formentlig er blevet ramt af biler eller måske denne æselkærreSmiley, der blinker.IMG_1023

Der er så lige et stykke jordvej mere der skal forceres, inden vi er helt fremme ved Mama Tau.

IMG_1152

Her skal vi igen underskrive en formular der siger at vi er der på eget ansvar og ikke kan komme efter dem hvis vi bliver ædt af en løve, eller på anden måde kommer galt afsted.

Vores chauffør på turen rundt i området er en mand, som ser ud til at være mindst 80 år, han er mager som en jagthund, fyldt med ar på armene og har ikke mange tænder i munden. Det er ham som tager sig af de små løveunger leger med dem o.s.v. så de kender ham allesammen.

Han fortæller rigtig meget om de forskellige løver, men alder og manglende tænder gør at det meste er svært at forstå, men det er alligevel en rigtig god oplevelse at se alle disse prægtige dyr på nært hold.

IMG_1093

Til sidst får vi lige hilst på en leopardunge, 2 løveunger og en los som dog ikke er meget for at gi’ hånd, den bliver demonstrativt liggende i skyggen med ryggen til og tilmed helt i den anden ende af buret.

Turen går nu hjemad igen, og vi ser det hele igen, bare den anden vejNørd-smiley

IMG_1154

Undervejs tilbage skal bussen lige have lidt olie, så vi stopper ved en tanksstation. Fracois benytter lejligheden til at indkøbe en lille specialitet her i landet “Jerky Beef”, som er noget lufttørret krydret kød. Vi bliver alle budt på smagsprøver, men kun én ud af fem synes det smager ok, og jeg skal i hvertfald aldrig smage igen.

Tilbage på farmen er der frokost og så er resten af dagen til fri afbenyttelse.

Vi vælger at prøve ATV’erne for første gang og kører ud for at sondere terrænet.

IMG_1158

Det er ikke meget vildt vi ser, men får dog set noget vi ikke har set før nemlig en lille skildpadde, som jeg nær havde kørt over.

IMG_1187

Efter turen sidder vi bare og læser og kigger efter dyr på Højen (altså ikke vores egen) indtil det er tid til aftensmad, som i dag er Gnu med ris, kartofler og brun sovs.

Mads som er Pia og René’s søn kan ikke lide ost, og Barry kan ikke lide Gnu, de er dog begge vilde med udfordringer og spil og væddemål, så Mads siger “hvis jeg spiser ost, så skal du(Barry) spise din gnu op”. og selvfølgelig tager Barry imod væddemålet, på betingelse af at han(Barry) skærer det stykke ost som Mads skal spise, og sådan bliver det. Barry er meget human, det er faktisk ikke et særligt stort stykke ost…….     Barry vinder, jeg tror ikke Mads spiser ost igen de første ti år.

Efter lidt aftenhygge er det sengetid igen så vi siger bare

godnat og sov godt
Vibse og Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *