Dag 24–Doubtful Sound til Lake Tekapo

 

Klokken 6:00 startes motorene på skibet, og så er det slut med at sove.
Jeg bliver dog alligevel liggende en times tid mere før jeg står op.
Da jeg kommer op i kabyssen, sidder de fleste der allerede og spiser morgenmad, kun det amerikanske par og Vibse mangler, så jeg havde ikke behøvet at vente. Der jo ikke andet for end at kaste sig over kaffen, youghurten og toastbrødet. En halv time senere, går jeg ned for at se om Vibse er kommet op, og det er hun selvfølgelig, men er lige i bad, så jeg smutter op igen. Da hun efter endnu en halv time stadig ikke kommer op, må jeg lige ned igen, og der ligger hun på sengen og er bare søsyg til op over begge ører. Hun vil bare have lov at være i fred, så jeg smutter bare igen.
Hun går heldigvis ikke glip af noget, for det regner af pommern til og det er bare mørkt og kedeligt.
NZL01550NZL01551

På turen tilbage med minibussen, får Vibse tildelt forsædet, og Kirsten, som nu er vores chauffør sidder konstant og skæver bekymret over på hende. Vi kommer heldigvis sikkert frem til den lille havn, hvor færgen skal bringe os over Lake Manapouri, og Vibse har nu fået det en smule bedre, og sejlturen over søen er heldigvis uden den helt vilde gyngen.
De sidste tyve minutters køretur i minibus går også rimeligt, og så er vi endelig tilbage i vante omgivelser, og så er der bare en køretur på 450km. tilbage Winking smile

Denne køretur vil jeg ikke skrive så meget om, da det ikke ville kunne beskrive det ordentligt, det er bare den ene wow oplevelse efter den anden, og da vi når Lake Pukaki falder underkæben bare helt ned på brystkassen, den turkise farve, som den har, er bare helt fantastisk, og jeg har aldrig set noget lignende. Kameraet kommer på overarbejde og det er svært at komme videre, men videre skal vi jo.
NZL01559NZL01561NZL01565NZL01571NZL01575
Da vi kommer frem til Lake Tekapo, og vores værelse med udsigt over søen, kan vi glæde os over at den har den samme farve, så wow igen.
NZL01581NZL01582NZL01584NZL01589
Church of the Good Shepherd

NZL01592

Endnu en fantastisk dag er gået, så

godnat og sov godt
Vibse og Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *