I dag stod vi op ved 8tiden, gik i bad og gik så ned for at finde morgenmaden, der var så langt derover, at vi næsten ikke kunne finde tilbage bagefter. Det viste sig at være buffet ( ja hvad skulle det næsten ellers være), der var alt hvad hjertet kunne begære, dog skal det siges, at brød det kan de sgu ikke finde ud af at lave hernede. Alt i alt, gjorde det det ud for et måltid .

Der skulle varmt tøj til, for det var da godt nok en overskyet og diset omgang, ridtig kedeligt vejr. Taffelbjerget er fuldstændig indhyllet i tåge, og er faktisk kun synligt i en halv times tid, desværre får jeg ikke taget noget billede i den halve time.

Det er så her man burde se Taffelbjerget

Vi beslutter, da det ser ud til at klare op, at vi vil tage til Robben Island, og køber derfor billet til turen. vi går hjem for at skifte sko og lige ordne nogle andre ting, inden vi går tilbage og stiller os i kø.
I mens vi står i køen får vi også lige ringet hjem og givet livstegn fra os, det var dejligt at høre nogle kendte stemmer igen. Da vi har stået i kø i en time, kommer de og fortæller at turen er aflyst, færgen er vist nok gået i stykker, tror I lige at folk blev sure, det tror jeg nok for nu skulle alle stå i kø igen for at få deres penge tilbage. Vibse når heldigvis ikke helt frem til lugen, før hun får at vide at da hun har betalt med visakort bliver pengene automatisk tilbageført på kortet, Det vakte da lidt glæde mellem dem der havde betalt med kontanter, for nu var der mange der forlod køen.

Det berømte klokketårn

42000 Colakasser sat sammen til en skulptur

Som om det ikke var nok, så begynder det sgu også at regne, så vi må fortrække til et shoppingcenter. Der får vi en time eller to til at gå, inden vi igen kan komme udenfor og finde et sted hvor vi kan spise.

Det lykkes at finde et sted med udsigt over havnen, hvor vi kan sidde og spise i ro og fred sammen med Kaj eller bøje. Han sidder på nabobordet og nedstirrer vores mad, og en enkelt gang eller to prøver han såmænd også at lande på vores bord, men flyvelederen ville ikke give ham landingstilladelse.

Nu er vi så ved at være trætte, og traver hjem til hotellet hvor vi er nu, på vejen får jeg dog lige købt et par CD’er med afrikansk gospelsang, som altid får hårene til at rejse sig på mine arme.

En gråvejrsdag er ved at være forbi, og i følge tjeneren på restauranten har vi tre mere foran os. Først på onsdag hvor vi skal hjem bliver det solskinsvejr igen.

Så vi siger højt i kor

godnat og sov godt

Vibse og Michael