I dag skal vi ud og cykle, Hotellet vi bor på stiller cykler til rådighed for os, men først skal vi jo lige have noget morgenmad. På sådan et fint hotel må morgenmaden jo bare være i orden. Skuffelsen er enorm, udbuddet er stort men det er ris, nudler mærkelige varme ting, og temmeligt ulækkert udseende afskåret pålæg. Der er dog noget baguetteagtigt brød der kan spises og bacon og pølser er også ok, spejlæg bliver lavet på forlangende ved buffetten af en urutineret æggesteger, de to første forsøg ryger i skraldespanden, da hun ikke kan få dem af panden uden at de går i stykker. Juicen som nok nærmere er noget saftevand smager forfærdeligt, så tju hej hvor det går.
Vi får udleveret vores cykler, og cykler nu mod citadellet, som er et gammelt kejserpalads med tilhørende pagoder og bygninger til ansatte m.m. det er faktisk et kæmpe område, som det da også tager os 5-6 timer at få tygget os igennem. Vi er kun lige kommet frem til området, og har fået parkeret vores cykler i “betalingsanlægget”, det koster kr. 1,50 pr. cykel, da vi opdager at batteriet til videokameraet sidder i opladeren hjemme på hotellet. Så jeg må op på jernhesten igen og cykle tilbage og hente det. Vi slipper for at betale en gang til, for mens jeg var afsted, har vibse charmet sig ind hos p-vagten. Han har tilbudt hende en plads i skyggen hvor hun kunne vente på mig.
Vi skal nu ind i området og se denne attraktion og går mod indgangen lige som alle andre. Ved billetsalget får vi besked på at vi skal ind af den anden indgang, den for folk over 1½ m. og uden skæve øjne. Det er da klart at når vi er så store, og afviger så meget fra den normale ansigtsudformning, så skal vi da betale dobbelt så meget som de andre, men OK de 30kr. det koster er såmænd i orden. Eftersom alle vietnamesere er millionærer er det måske alligevel lidt urimeligt. 1.000.000,00 dong = 300,00kr.
Det er så varmt og fugtigt, så inden vi næsten er kommet i gang, er t-shirt og kasket fuldstændig gennemblødt, og hver gang jeg har taget et billede må jeg tørre mit kamera af for sved bwadr.
Nogle af tingene vi ser er noget slidte og matte i farverne, mens andre er nyrenoverede, men fælles for det hele er at det er nogle fantastiske huse med rigtig mange flotte detaljer, det vil være umuligt at beskrive det ordentligt med ord, så kom selv herud og se.
Da vi omsider vender tilbage til cyklerne, har vores ven p-vagten været så sød at han har lagt en avis på sadlen med en sten ovenpå så den ikke blæser væk, da sadlen ellers ville være omkring 100grader varm, flink fyr.
Vi cykler hjem igen til hotellet, og skynder os op på det airconditionerede værelse, så vi kan få kropstemperaturen ned i nærheden af det normale…… pyha.
Jeg får læst min bog færdig, mens Vibse går ned og får massage, manicure og pedicure med neglelak og hele svineriet. jeg får da også lige tid til at gå ind på min blog og se om der skulle være nogen der har kommenteret, men det var ikke tilfældet i dag ( er du der Lotte )
Uden mad og drikke…… det er blevet tid til aftensmad, så vi går ud i aftenlivet for at finde et sted. Sørme om ikke det er begyndt at regne lidt, men det er så lidt at man når at tørre inden en ny regndråbe rammer samme sted igen, så det var faktisk værre at være ude i solen i eftermiddags. vi finder et sted hvor vi kan komme op på 1. sal og sidde på en terrasse og kigge ud over gaden, det var da meget hyggeligt. Vibse får sin forret, og jeg venter bare, så får Vibse sin hovedret, og jeg venter bare, og så får jeg min hovedret, hvorefter jeg spørger om ikke min forret skulle komme først, næ næ den kommer om lidt. Jeg tror nok jeg får forklaret dem at nu kan det være ligemeget med forretten. Det tager lidt tid men til sidst forstår de da at forretten er aflyst. Det er et mærkeligt folkefærd, de smiler og siger ja ja selvom de ikke fatter en hujende fis, men de er jo meget søde alligevel så vi bærer over med dem.
Så er det hjem på redaktionen og skrive dagens avis, det er hermed gjort, så vi siger
godnat og sov godt
Vibse og Michael
Kan ikke lade være med at grine i forhold til mor der skal charme sig ind på p-vagten – bliver hensat til dengang på den franske restaurant, hvor dyrelyde var kommunikationen :0)))
Ordentlige fagter har hun dog formået nu hvor han har sørget for I ikke fik stegte baller på turen hjem hahahaha
Tør slet ikke forestille mig, hvordan jeres cykeltur var med deres “trafik-politik”
Godt du kan sørge for en tøsefuldpakke mutti!