Af praktiske grunde fik vi ikke lige gjort dag 7 færdig, så dag 8 starter dag 7 kl. 22:00.

Vi blev afhentet på vores hotel, faktisk allerede kl. 21:50 (vi må sige, at logistikken har virket upåklageligt indtil nu, vi var jo lidt spændte hjemmefra). Chaufføren kører os stille og roligt til stationen, hvor vi ankommer lidt over 10. Nu begynder det sjove, for der er altså ikke ret mange Vietnamesere der kan tale engelsk, så vi går ind i stationsbygningen og kigger os lidt omkring. vi kan se toget holder lige udenfor døren så selvfølgelig går vi hen og prøver at åbne døren, men den er låst. I samme øjeblik vi hiver i døren kommer der en rendende og siger en hel masse volapyk, men får da slutteligt sagt “tickets”, og så er det jo bare om at finde billetterne frem. Efter at have gransket billetterne får han med fagter forklaret at vi skal gå ud af bygningen igen og til venstre, så det gør vi da selvfølgelig.
Udenfor kan vi godt se at der lidt længere henne er en indgang mere, og da vi kommer derhen står der såmænd Waiting room, så juhu vi er på rette vej. Herinde er dørene ud til perronen også låst, men de er ved at gøre klar til at åbne og folk stiller sig i kø, også os. En ny mand vil gerne se vores billetter, hvorefter han trækker af med os væk fra køen og hen til stolene i ventesalen. Her får han skubbet nogle vietnamesere sammen så der bliver to pladser til os. Sit, og bli’ sit siger hans fagter, det viser sig nemlig at et andet tog skal afsted først, så det var jo meget godt. Efter ca. en halv time kommer endnu en person hen og vil se billetterne og derefter gestikulerer han “følg med mig”. Inden vi får samlet os sammen er han dog væk, så vi ser nok lidt ‘vi er blevet væk’ ud, men så dukker der da bare en ny mand op som vil se billetter (det begynder at blive lidt trivielt). Da han så vil have os med ud på gaden, bliver vi godt nok lidt underlige til mode og bliver enige om at droppe ham og gå den anden vej ud mod perronen, iøvrigt lige som 200 andre, og det var godt for ud af vinduet kan vi se vores første “følg med mig” mand stå og vinke til os. Vi får indhentet ham og han går foran os hen til den vogn vi skal være i, tager vores kufferter op i toget og viser os hen til vores kupé, og så kommer forklaringen på hans hjælpsomhed, han vil da godt lige have lidt for sin indsats…… Det får han så, og vi kan flytte ind i vore luksuskupé.

Vi skal ud og rejse, ikke bare med tog, men også en rejse i tiden.
Jeg vil tro at dette tog er fra omkring anden verdenskrig og formodentlig bygget i rusland eller kina. så ordet komfort er ikke lige det første man kommer i tanke om og renlighed er en by sibirien, med undtagelse af lagner og tæpper som tilsyneladende er rene – gud ske lov. Vi er glade for at vi har købt hele kupéen så vi ikke skal dele med nogen. I kupéen ved siden af er der 2 norske piger som vi taler lidt med, og de har kun købt to pladser, så de kommer til at dele med en hel familie, denne familie er formentlig vant til dele seng med hinanden, og de iøvrigt heller ikke særlig store sådan nogle vietnamesere.
Toilettet ude på gangen vil vi af humanitære grunde slet ikke omtale. Så mange indfødte på så lidt plads udløser et støjniveau som et middelstort skibsværft, men en time til halvanden efter afgang er der ved at være ro på og vi kan lægge os til at sove.

Ved 6-7 tiden begynder skibsværftet at arbejde igen, og det fortsætter til vi lander i Hue ca. kl.11.
Undervejs får vi da set lidt ud af vinduet, og hvor er der altså mange rismarker, gravsteder, faldefærdige huse, køer, høns og mennesker med trekantede hatte.

På stationen står en sød pige med et skilt i hånden hvor der står ”velcome mr. Michael Timm”, Vibse er åbenbart ikke velkommen.
Hun undskylder at bilen der skal køre os ikke lige er der, og vi kommer til at vente 5-10 min. før den kommer, men så er vi også hurtigt fremme ved Romance Hotel som vi skal bo på de næste tre nætter. Det er et mægtig flot hotel, så her skal vi nok blive glade for at være.

Efter at vi har fået et tiltrængt bad, begiver vi os ud i byen for at se os lidt omkring. Vi har snakket lidt om en sejltur på floden så vi går den vej. Nede ved floden bliver overfaldet at folk der vil sælge os ture på floden, men vi har ikke lyst til at sejle med hvem som helst, og går derfor ind på et kontor hvor de sælger disse ture, i håb om at det er lidt mere organiseret. Det der sker efter at vi har købt billeten, er at sælgeren kalder på en af dem vi lige har sagt nej tak til, og giver hende turen, det blev det vist ikke billigere af.

Turen går ud til en pagode 4-5 km. oppe af floden, Her har vi 20 minutter til kigge på den i, inden turen går tilbage.
Undervejs prøver hun at sælge alt muligt turiststads til os, dog uden held.

Efter denne sejltur beynder sulten og tørsten at indfinde sig, og noget må gøres. En hjørneCafe bliver udvalgt og en Tigerøl og en cola kommer hurtigt på bordet, og 12 små forårsruller følger hurtigt efter. Således restitueret efter en lettere udsultning, går vi tilbage til hotellet, hvor der står traditionel vietnamesisk massage på programmet. 45 minutter med kyndige hænder der tværer det meste af kroppen ind i olie, mens musklerne får en ordentlig omgang, det var sgu okay.

Vi beslutter at spise på hotellet, og kører op på 11. etage, hvor vi spiser med udsigt over byen til tonerne af Bryan Rice. Det er vel ikke underligt at han er populær herude med det efternavn.

Endnu en dag er gået godt, så vi siger da bare

Godnat og sov godt
Vibse og Michael