I dag kunne vi sove længe, så vi nåede kun lige at få morgenmad inden det blev fjernet kl. 10.

Så var det på med traveskoene og så bare ud i de små gader. Der er nok at se på, der bliver handlet, spist, drukket, snakket, vasket op, fejet, passet børn overalt, ja det virker som om de lever hele deres liv på gaden. Det vigtigste en vietnameser ejer er deres motorcykel, mens alt andet flyder og ligner lort, så er motorcyklerne pænt parkeret på rad og lige rækker på fortovet selvfølgelig, og hvor det er muligt tager de dem med ind i forretningerne.

Vi bliver konstant antastet af folk der vil sælge alt muligt, og cykeltaxier og almindelige taxier der vil køre os, så vi er efterhånden ret gode til at sige nej tak.

På vejen kommer vi til byens domkirke, ja sådan en har de faktisk. Den minder lidt om Notre Dame i Paris. Udenpå ser den ud til at være i temmelig dårlig forfatning, men indefor er der nu meget pænt, og mens vi er der er nogle kvinder i gang med at pynte op med blomster, så der skal jo nok foregå et eller andet.

Når en ejendomsmægler i Hanoi skal sælge et hus, og skriver “tæt ved offentlige transportmidler”, så mener han det alvorligt!

Vi bliver da lidt overraskede da vi lige pludselig ser et dansk flag på den anden side af gaden, men selvfølgelig har vi da en ambasade her.

På et tidspunkt kommer vi forbi et krigsmuseum, vi går ikke ind, men langs med hegnet har de opstillet nogle Tanks, fly og en helikopter, så selvfølgelig står vi of kigger lidt på dem og tager nogle billeder. Da vi har stået der et par minutter, kan jeg høre nogle fløjtelyde og kigger mig lidt omkring, ovre på den anden side af vejen står der en vagt og fløjter løs og gestikulerer helt vildt med armene over mod os, at vi skal forføje os. Det viser sig at han står vagt ved indkørslen til deres forsvarsministerium, og så kan man selvfølgelig ikke have sådan et par terrorister som os rendende der.

Dette fine hus skulle efter sigende være Hanoi’s ældste.

Vi har læst om en rest fra et posthus, hvor kun et gammelt tårn er tilbage. Det skulle ligge ved det nye posthus, men vi kan ikke se det nogen steder, før det det går op for os, at det rent faktisk ikke er særlig stort, men til gengæld ligger midt på fortovet.

Aftensmaden indtager vi på en fin restaurant på 19. sal med udsigt over byen. Maden smager fantastisk, og er efter dansk målestok ikke særlig dyr.

Nu mangler kun hjemturen til fods, og her møder vi så lige vores sidste kuriositet denne dag, en gade med ligkisteforhandlere, der stadig kl. 9 om aftenen holder åbent og sælger fine guldbelagte kister.

Godnat og sov godt
Vibse og Michael