Vækkeuret ringede klokken 6, da vi jo lige skulle i bad og have morgenmad inden vores guide hentede os klokken 8.
Han var præcis, og det var vi også, så vores chauffør kæmpede sig vej igennem mylderet og ud til Ho Chi Minh’s mausoleum, som var første stop på turen. Her stillede vi op i en kø, hvor man pænt går to og to ( alt andet ville formentligt have medført øjeblikkelig udvisning). Selvom køen er lang, måske 500m. så går det forbavsende hurtigt, da vi bevæger os hele tiden, og inden vi får set os om, defilerer vi forbi go’e gamle Ho, som ser vanvittig frisk ud selvom han har været død i 44år. Lige inden vi gik ind i selve mausoleet bliver jeg af en soldat, venligt men bestemt gjort opmærksom på, at jeg skal have kasketten af.
Så går vi videre forbi det palads, han boede i en kort tid. Da Ho er en beskeden mand bryder han sig dog ikke om at bo i paladset, så mens han er på en måneds rejse til Frankrig, bygger de en “hytte”, også kaldet The house on stilts, til ham som passer bedre til hans temperament.
Næste punkt på dagsordenen er “One Pillar Pagode” et tempel fra år 1049. Desværre nåede franskmændene lige at ødelægge den inden de trak sig tilbage i 1954, så den nuværende udgave er jo ikke så gammel, men fin er den.
På vej tilbage til centrum må man gang på gang undre sig over deres færdselskultur, det er ikke usædvanligt at de sidder to voksne og to børn på en motorcykel, og om det ikke er slemt nok i sig selv, så kan man konstatere at mens de voksne altid har styrthjælm på, så har børnene det aldrig.
Vi besøger nu The Tempel of Litterature, som oprindeligt var en slags universitet for landets dygtigste unge mænd. Det var en meget skrap skole, og f.eks. i 1733 bestod kun 8 ud af 3000 tilmeldte. Skolen fungerede indtil 1802 hvor regeringsbyen og skolen blev flyttet til Hue.
Inden vi skal have frokost, skal vi lige have en tur i cykeltaxi.
Turen der varer ca. 45 minutter er meget “spændende”, der er ofte ikke plads til Land og folk mellem bilerne/motorcyklerne og så vores køretøjer.
Der bor en bager
Og en slagter
Alle og enhver, der kan binde en knude, kan blive elektriker her!
Efter at have fået lidt frokost, skal vi i teater… Dukketeater i vand tilsat kling klangmusik, det lyder spændende ikk’, jeg har nu endelig fundet noget, der er kedeligere end at kigge på at maling tører.
Sidste indslag i dag med vores guide er en kop vietnamesisk kaffe på gadeplan bogstaveligt talt (jeg var nær aldrig kommet op igen)
Vi takker vores guide for en fantastisk dag og siger favel til ham.
Inden vi skal hjem på hotellet, beslutter vi lige at gå ud til Long Bien broen en 1683 m. lang bro over “den røde flod” som franskmændene byggede og som stod færdig i 1902. Den er tegnet af gustave Eiffel, men er langt fra så velholdt som Eiffeltårnet og ligner nærmest en kæmpe bunke rusten skrot. Ligesom alle andre steder i Hanoi er der en tæt strøm af motorcykler her, så man skal virkelig se sig for, når man er nød til at træde ned på kørebanen for at passere en anden fodgænger, for fortovet består nemlig kun af en smal og tynd flise (ca. 3cm.) som ligger af på en stålramme i hver side… uha uha.
Hjemme på hotellet får vi lige en lur inden vi går ud og får noget aftensmad, og så skal vi bare hjem og skrive blog inden vi kan krybe til køjs, hvilket sker NU.
Godnat og sov godt
Vibse og Michael