I dag kom vi tidligt afsted, vi forlod campingpladsen i Las Vegas lidt over 7. Igen var jeg glad for min GPS, det går jo som en leg når bare der er nogen der kan fortælle hvad vej man skal køre. Vel ude af byen blev kursen sat mod dødens dal. Det var allerede vanvittig varmt i Las Vegas så hvad mon der ventede forrude, jeg vil ikke holde jer i spænding længe, der var hundehamrende steghedt, jeg er glad for at det ikke er sommer.

Man kan se hvornår man nærmer sig, for vegetationen bliver lavere og lavere og mere og mere sparsom, og på vej ud går det selvfølgelig bare den anden vej. Undervejs ser vi alle mulige scenerier lige fra bare klipper til udtørrede saltsøer der er noget der mest af alt minder om SAHARA og nogle steder, det er så i udkanterne er der yocapalmeskove. Det er yocapalmetræer der er op til 4-5 m. høje. Det går meget op og ned her, det laveste sted ligger 85 m. under havets overflade, og det højeste er vel omkring 2000 m. over. Da vejene er uendeligt lange og snorlige så opdager man først at det går opad når man kan høre at bilen har sendt alle hestene til træktøjet, omvendt opdager man kun at det går nedad hvis man lige får kigget på speedometeret og ser at det står på 75miles hvilket svarer til 120km/t.

Lige forenden af dagen fandt vi (helt tilfældigt) en campingplads i Byen Lake Isabella. Det var heldigvis en hyggelig en, og lige ved siden af campingpladsen var der en restaurant hvor vi fik god mad. (hvor var det heldigt)
Temperaturen er nu heldigvis moderat igen, så vi forhåbentlig kan sove .

Det er med stor beklagelse at vi må meddele at de 2 næste dage skal vi bo inde i Yosemite Nationalpark, og der er ikke hverken strøm eller internet, så disse så efterspurgte ( i hvertfald fra nogle) indlæg på bloggen, må vente. Ja sådan er livet en gang imellem.

Pas godt på jer selv

Vibse og Michael