Dag 14, Las Vegas

Jeg må hellere starte med at undskylde forsinkelsen, men ser I at gå rundt i Las Vegas en hel dag, det er altså noget der trækker søm ud, så for at være helt ærlig så havde jeg altså ikke kræfter til at skrive blog da vi først kom hjem.

Vi tillod os at sove lidt længe og slappe lidt af inden vi skulle ud i byen, da dagen før havde været ekstra lang da tidszonerne gjorde at dagen var 2 timer længere. Så efter at have slappet lidt af om formiddagen tog vi så afsted, jeg skulle lige have købt en kasket så ikke “hjernen” begyndte at koge (den var da meget god ikk’). Da vi jo allerede havde en busbillet, besluttede vi at tage bussen til den anden ende og så gå tilbage. Der er kun en ting at sige, de amerikanere er sgu syge i roen, de hoteller de bygger er helt vilde, kæmpe store, totalt luksuriøse, helt vilde detaljer og så bare fyldt med casinoer. Det sjove er, at hvis du bevæger dig ind på et luksushotel i Europa iført korte bukser og T-shirt, så tror jeg hurtigt du bliver gelejdet ud igen, men her går tusindvis af turister rundt og tager billeder og video og med deres egne drinks i hånden, og jeg kunne blive ved. det er altså mærkeligt.

Jeg kan umuligt forklare alt det vi har set her uden at det ville tage et par dage at skrive (og vi skal jo videre ikke), så jeg vil nøjes med at sige at Hotel Intercontinental og Bellagio med bl.a. det kæmpestore springvandsshow udenfor var bare for vilde.

jeg prøver med lidt billeder:

20110416-IMG_391720110416-IMG_393320110416-IMG_393720110417-IMG_396620110417-IMG_399920110417-IMG_400420110417-IMG_4020

Vibse og Michael

This entry was posted in USA.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *