26. August 2014 Monterey til Santa Barbara

Vi starter dagen med, fra vores altan, at se delfiner boltre sig i vandet lige ud for os, det er jo en meget rar måde at komme i gang på.

Efter checkud på hotellet, kan vi køre sydpå, og de første 70-80 km. er det bare derudaf for det så vi jo i går. Måske lige med undtagelse af nogle postkasser der står helt ude på kanten af skrænten og in the middle of nowhere, dem fik vi nemlig ikke billede af i går. Turen videre forgår uden de store nye oplevelser, men masser af flotte udsigter igen. Et af de steder vi stopper er der egern, og mange af dem. Og da Vibse finder en pose med chips frem, har hun pludselig en masse venner der spiser af hånden.

Et sted bliver vi mødt af en Highway patrol, der jager os og alle de andre bilister helt ud på et vigespor. Der skal passere en lastbil med et hus på ladet, så den skal bruge begge vejbaner. Ham betjenten overdrev nok lidt da han blev ved med at skulle have os længere ud, for så var den altså heller ikke større.

I San Simeon kommer vi til Elephant Seal Vista Point, og som navnet siger så er stranden fyldt med elefantsæler. Det er nogle store uformelige og grimme fyre, men lidt charme har de da, når de på deres klodsede måde møver sig hen over sandet, de er helt sikkert mere manøvredygtige ude i vandet end på land.

De har da også lige en slange på stedet

Og lidt senere ser vi at hestene skal i seng, de har i hvertfald allerede taget pyjamas på!

Det vrimler med wildlife i dag, i vejkanten sidder en flok Condorer og mæsker sig i et ådsel af en eller anden slags. De er godt nok heller ikke pæne, og heller ikke charmerende.

Sidste stop ved kysten inden det går ind over land er en by ved navn Pismo Beach, frygteligt navn. De er kendt for en meget lang og bred badebro som vi forsøger at finde, men i stedet finder vi nogle ualmindeligt pæne huse, nogle med faconsyede buske og træer, i det hele taget er husene her i byen gennemsnitligt meget bedre vedligeholdt end hvad vi ellers ser rundt omkring. Den føromtalte badebro kan vi godt se ude i horisonten, men det ser ikke ud som om det er interessant nok til at vi gider at køre dertil, så nu bliver GPS’en sat til Solvang,.

Solvang er faktisk utrolig flot og en positiv overraskelse, der er danske navne overalt, og i byens informationskontor sidder en ældre herre, andengenerationsamerikaner hvis far var dansk og fra Ålborg og moren var irsk. Han kunne faktisk tale rimeligt godt dansk, og fortalte hvor de forskellige ting var. Han anbefalede Restaurant “Den Røde Viking”, hvor vi kunne få både Dansk mad og Æbleskiver. Det tilbud kunne vi jo ikke lade gå vores næse forbi, så vi fik det store kolde bord med lune retter, der var både marineret sild, karrysild, Æg og rejer, leverpostej, frikadelle, medisterpølse, skinke og italiensk salat, og meget mere. Det var Buffet, alt hvad man kan spise for 15$. Vibse sluttede af med æbleskiver, og så var der ikke et øje tørt.