27. August 2014 Santa Barbara til Los Angeles

I dag blev en særdeles begivenhedsrig dag, på den ufede måde.

Da der var morgenmad med i prisen på hotellet, gik vi selvfølgelig ned og spiste her. Bagefter gik vi tilbage på værelset, og endelig lykkedes det at få hul igennem til den Mollerup-Timm’ske klan på skype. Det var dejligt at se dem og tale med dem igen. Da vi skal til at forlaade værelset for at checke ud, opdager Vibse at hun har glemt sin taske i restauranten. Hun stormer ned for at se efter den og spørge om den er fundet. Hun kommer dog snart tilbage uden taske, og så breder panikken sig, der er pas, penge, kørekort, visakort, video og armbånd og meget andet i den taske. Værelset bliver minutiøst gennemgået for at se om vi skulle have overset den, men nej, ingen taske. Nu prøver jeg at gå ned i restauranten og kigge og spørge personalet igen, om den skulle være fundet, men igen er svaret negativt.
Op igen, vi må jo se at få spærret visakortet, og finde ud af hvor man kan få et nødpas mens vi har adgang til nettet. Vi skal nu have fat i politiet for at få optaget en rapport over tyveriet så vi kan få en kvittering til konsulatet, det kræves for at få nødpasset. Vi spørger derfor efter vej til politiet i receptionen, men han tilbyder straks at ringe til politiet, så vil de komme til hotellet, så det gør han. Han fortæller os at såfremt vi har mistanke til nogen vil de komme, ellers skal vi komme til dem. Mens vi står der kommer en kvinde hen og spørger Vibse om det er hende der har glemt en taske, hun kan nemlig se hendes rødrandede øjne, og gætter derfor sammenhængen. Da vibse bekræfter at hun mangler sin taske, fortæller kvinden at hun har set morgenmadservitricen tage tasken og gå mod receptionen med den. Nu bliver det mærkeligt, for hun har tre gange benægtet at have set tasken. Vores nye ven i receptionen tilbyder straks at ringe til politiet igen og bede dem om at komme, vi kan se på ham at han heller ikke tror på hendes nye historie om at hun udleverede tasken til en kvinde der sagde at det var hendes.
Politiet kommer efter ca. 20 minutter, en i bil og en på cykel, og de går straks i gang med efterforskningen. Den ene betjent får en briefing af hotelpersonalet og tager derefter servitricen med udenfor til afhøring. Den anden betjent kommer hen til os, og får vores version af det skete, hvorefter vi bare kan sidde og vente. Personalet som nu tæller både de 2 der står i receptionen samt hotellets manager er utrolig søde, og kommer hele tiden spørger hvordan vi har det, tilbyder vand og er i det hele taget meget medfølende. Jeg ved ikke hvor lang tid der er gået, men pludselig kommer den ene betjent ind igen, og vi tror næsten ikke vores egne øjen, han har tasken med, jeg skal love for at det gipper i os, det er jo næsten umuligt at det kan ske. Betjenten, som foriøvrigt fortæller at de har fundet den i en skraldespand, viser os tasken og beder os om at undersøge om alting er der. efter en hurtig gennemgang kan vi konstatere at alt undtagen ca. 1200$ er der. Passene og videoen med alt det vi har filmet undervejs, er bare det vigtigste, så hvis pengene er væk, kan vi leve med det. Han går med tasken igen, for han skal lige fotografere den og indholdet til sagsmappen, så igen venter vi. Efter en 20 minutters tid, kommer han igen, og denne gang har han gudhjælpemig pengene med også. De har fundet pengene på servitricen, hun havde gemt dem i trusserne.

Man kan vist roligt sige at hun traf den forkerte beslutning da hun tog tasken, nu er hun uden job, hun sidder i fængsel og er herefter sag nr. 14-62451.

Personalet på hotellet er virkelig jublende glade og krammer os, og Manageren tilbyder at vi skal have en fest i aften og vi kan overnatte gratis hvis vi har lyst.

Vi vil nu helst videre så hurtigt som muligt, så med alle vores ejendele kører vi nu videre.

Inden vi forlader byen skal vi da lige se lidt af den. Vi finder en parkeringsplads og går en tur rundt og ser på deres huse som er meget spanskinspireret, og utrolig flotte. En af de bygninger vi nærstuderer er meget apropos The courthouse, som er åbent for offentligheden og vanvittigt flot, og der er bla .a. et tårn man kan komme op i, hvorfra der er udsigt over hele byen.

GPS’en bliver nu sat til LA, via Malibu og Santa Monica.
Malibu er et paradis for rige og surfere og parkeringspladsejere. De rige, fordi de kan bo i vandkanten, og de bor så tæt at man overhovedet ikke kan se vandet fra vejen, Surferne fordi de få steder der er hul ud til vandet, kan de komme ud i nogle kæmpestore bølger, og det er jo det surfere gør, og parkeringspladsejerne fordi alle disse surfere skal betale 20$ for at parkere, så de kan komme ud og lege.

BREAKING NEWS Julemanden bor ikke på grønland mere

I Santa Monica kan vi “nøjes” med 12$ for parkeringen, så vi kan komme ud på Santa Monica Pier, som er endnu en forlystelsesmole, hvor Route 66 officielt slutter.

De sidste 17 km. til hotellet i West Hollywood, bliver også turens længste, det er nemlig myldretid og det er næsten hurtigere at gå, men vi kommer da frem. Efter check-in kan vi lige klare at gå en tur op på Sunset Boulevard, og få lidt aftensmad på en restaurant der ligger lige ovenpå Ole Henriksens beautysalon.