25. August 2014 Monterey Bay

I dag skulle vi tidligt op, vi skulle allerede være på Molen i Monterey Bay Harbor kl. 8:15 selvom der først var afgang kl. 9.
På slaget 8:56 stævner vi ud, Jeg tror at det er første gang i mit liv at noget som dette er startet før tid, men så fik vi da også prøvet det.

Den første times tid er ren sejlads, vi ser lidt fugle og nogle søløver. Så begynder der at ske noget, og endelig får vi set hvaler. Vi får at vide at det er Humpback Whale’s, og internettet kan efterfølgende gøre os klogere så vi nu ved at det er pukkelhvaler. Der er mange af dem og de kommer hele tiden op og puster vand op i luften, og viser halen frem. Desværre er de rimeligt langt væk fra båden, så engentlige nærbilleder bliver det ikke til.

På et tidspunkt koger vandet helt vildt bag skibet, det viser sig at være en kæmpeflok søløver på ml. 50 og 100 der er på udflugt sammen, de er åbenbart meget sociale. Der gik en times tid med at studere alle disse vandskabninger, men så vendte skuden, og vi måtte tilbage til havnen.

Da viikke havde fået morgenmad, og vi kom lige forbi creperiet fra i går, så kom der til at stå pandekager på menuen. Denne gang blev det dog bare en almindelig en af slagsen med sukker på, og så en dejlig stor kop kaffe, der smagte rigtig godt.

Da vi i morgen skal køre ca. 400 km. på highway 1. tog vi en i beslutning om at inspicere det område som hedder Big Sur som ligger syd for Monterey, så kan vi i morgen suse igennem, der bliver sikkert rigeligt at se endda. Vi kører til McWay Canyon i Julia Pfeiffer Burns State Park. Her er igen en forrygende udsigt til en lille indelukket bugt, med eget vandfald. Der er en meget fin strand, som der dog ikke er adgang til, det hele må betragtes fra oven.

Turen går nu nordpå igen, og vi stopper mange steder for at nyde synet af landskaberne. et af stederne er Bixby Bridge, som afgjort er et foto værd.

Omtrent tilbage i Monterey, kommer vi til Carmel, byen hvor Clint Eastwood på et tidspunkt var Borgmester. Det er en meget fin by, hvor det er tydeligt, at det er de rige der bor her. Fashionable butikker i charmerende huse, der er lidt Tiffany’s, Cartier, Gucci og så videre over det.

Lige nord for selve byen ligger “17 miles Drive”. Det bliver omtalt i alle turistbrochurer og rejsevejledninger som noget man skal prøve. Man betaler 10$ for at få lov til at køre ind i de riges neighborhood. Man skal holde sig til den fastlagte rute, og alle steder står der “Private property, keep out, no trespassing”. Så mens man kører rundt mellem millionvillaer og golfbaner, kan man bare sidde i sin bil og føle sig fattig. Halvdelen af turen er der faktisk slet ikke noget pænt at kigge på. Så mens jeg er blevet 10$ fattigere, er de blevet 10$ rigere, og jeg tror aldrig jeg har følt mig så meget taget ved næsen som her.