Det har åbenbart gjort godt at jeg kom hurtigt i gang med penicilinen, her til morgen har jeg det allerede meget bedre, så efter “lidt” morgenmad, det er nemlig så kedeligt at man ganske enkelt ikke kan spise ret meget, så tager vi hotellets bus ind til byen, nu skal vi til skrædder. Det viser sig at blive den uden sidestykke dyreste udflugt, og så tager det endda kun en time.

Efter skrædderen går vi en tur gennem byen, som faktisk er smadder hyggelig. Der er et stort marked, hvor der sælges alt mellem himmel og jord, så der er souvenirs, grøntsager, kød, fjerkræ og fisk og meget meget mere. For hver tre skridt vi går, får vi tilbudt et eller andet, og de er ikke meget for at godtage et nej tak. Faktisk tror jeg, at vi når nej tak nummer 500.000 inden vi forlader landet.

Så kommer vi endelig til byens store attraktion “Den Japanske Bro”, den er mægtig fin og meget gammel nemlig fra 1593. Broen forbandt den kinesiske bydel med den japanske og fordi japanerne allerede den gang kendte til jordskælv så byggede de den så solidt, at den står endnu.

Hoi An var faktisk en stor havneby før i tiden, hvor østens og vestens kultur mødtes, store handelsskibe kunne komme hertil via et floddelta på trods af at byen ligger 5 km fra havet.

Et sted vi kommer til, praler med at de har byens koldeste øl, så jeg foreslår selvfølgelig, at vi går ind og får en forfriskning. Det viser sig hurtigt at temperaturfornemmelsen har det ligesom tidsfornemmelsen, det er i hvertfald den mindst kolde øl jeg har fået indtil nu, men vi får da slukket tørsten.

Turen går videre gennem byen, og på et tidspunkt skal vi da også have noget at spise og går derfor ind et sted der hedder Gourmet garden, vi har dog efterhånden lært at ikke alt skal tages for pålydende.

Vi tager en taxa tilbage til hotellet, jeg kan godt mærke, at jeg lige skal slappe lidt af. Vibse har lidt mindre brug for afslapning, så hun tager en af de cykler, vi har til rådighed og kører sig en tur, mens jeg slapper af. I dag fik Vibse følgeskab af en ung indfødt mand, der fortalte hele sin livshistoriee og inviterede hende hjem og spise hos sine forældre. Så dukkede hotellet helsigvis op..reddet på målstregen.

Da det bliver mørkt, kan vi se at det tordner i det fjerne. Det er så langt væk, at vi ikke kan høre det men til gengæld er lynene der hele tiden, det er flot

Vi spiste her på hotellet i dag, jeg fik noget kylling med grøntsager og sursød sovs det smagte rigtig godt, og Vibse fik noget kylling med champignon, og hun var ikke lige så heldig, champignonerne smagte rædselfuldt (det var hendes egne ord). Vi fik da lidt i skrutten. Mens vi ventede på maden, fik vi besøg af en velvoksen rotte, der dog hurtigt gik igen, da den så priserne, det var nemlig ikke en pungrotte.

Nu er vi  klar til de hårde madrassser…. så

godnat og sov godt
Vibse og Michael