Dag 19, Brannan Island–San Francisco

20110421-IMG_4340

Det var så sidste nat i “Bøvs”, ja det har jeg altså døbt vores Motorhome, fordi vandpumpen lige bøvser en gang i mellem.
Efter morgentoiletten skal vi så have fyldt gas på inden vi triller ud på den sidste etape. Det er en tur på ca. 100 km. ind til San Francisco, hvor jeg nok engang priser mig lykkelig for min GPS. Lige inden vi ankommer skal der også lige fyldes bensin på, så vi kan aflevere alt lige som vi fik det udleveret. Selve processen med at aflevere går faktisk nemt hurtigt og smertefrit, så vi hurtigt kan sætte os ned og vente på en taxa. Det viser sig at taxa’en er sådan en “shared trip” så vi skal dele den med et andet par, som selvfølgelig er hollændere, hvad ellers. (det er ligemeget hvor man rejser hen, så er der fyldt med hollændere).

Da vi er vel installerede på hotelværelset, får vi lige ringet til Christina og får arrangeret en lille videokonference via MSN så juhuuu vi fik lige set og snakket med Marcus, og selvfølgelig også Christina og Molle.

20110421-IMG_4361

Nu skulle vi så ud og inspicere byen, og siden vi bor tæt ved kunne vi lige så godt begynde med Cable Car’en. Her står man i kø for at købe billetter, ca 10 min. herefter står man i kø for at komme med, det tager ca. en halv time. Mens man venter kan man stå og se på at de hver gang der kommer en vogn ud for enden af skinnerne, kører den ind på en drejeskive, hvorefter 2 mand begynder at trække den rundt, og når den er kommet rundt så skubber de den ind på det spor der kører den anden vej. Ganske morsomt. Så begyndte turen op og ned af de stejle gader. Der er kun få siddepladser måske 25, resten af passagerene står så på trinbrædtet, så det er om at holde rumpen indenborde når 2 vogne passerer hinanden.

20110421-IMG_4368

Turen ender ved Fishermans Wharf, så der fortsætter vores tur, der en helt speciel stemning her, det er rigtig hyggeligt. Vi får lige en krabbesandvich på en af restauranterne.
Vi beslutter nu at tage en hop on hop off bus, billetten gælder i 2 dage, så vi kan lige nå at tage turen rundt i dag, så kan vi udforske lidt mere i morgen. Da bussen kommer ud til Golden Gate Bridge, bliver vi enige om at gå tilbage over broen, det er nemlig ganske fint vejr. Vi regner med at kunne nå den sidste bus som kører derudefra kl. 18, men vi regner forkert, vi når den ihvertfald ikke.

20110422-IMG_4391

20110422-IMG_171820110422-IMG_4428

Den billet vi har købt til kabelbanen gælder heldigvis også til bybusserne, så der går da heldigvis en bus tilbage til byen som vi kan tage. Denne bus kører dog ikke helt tilbage, så vi fik lige lov til at spadsere en længere tur for at komme tilbage til Fishermans Wharf. Denne gang måtte vi hen og se Pier 39, som er en lang mole fyldt med forretninger, restauranter og forlystelser. endnu et hyggeligt sted denne Pier 39, og vi finder da også en restaurant hvor vi kan få dagens sidste måltid, jeg fik en full rack Pork Rib og en fantastisk god øl, og Vibse fik en ørred fyldt med krabbekød. Vores søde servitrice kunne også forklare hvordan vi kom hjem til vores hotel, vi skulle bare tage sporvognen linie F for den ville køre os lige til døren, og det gjorde den sgu, måske lige på nær 100m.

Dette var det sidste indlæg, i morgen skal vi bare lulle rundt i byen og tage billeder o.s.v. og lørdag går det hjemad igen, så vi ses snart i Danmark.

Tak fordi I kiggede med

Vibse og Michael

This entry was posted in USA.

One comment to Dag 19, Brannan Island–San Francisco

  1. charlotte hammerskov siger:

    Kære Michael og Vibse

    Tsind mange tak. Fordi at vi måtte kigge med fra sidelinien, på jeres noget så fantastiske ferie.

    Ærgeligt at det slutter nu, men alting har jo som bekendt en ende.
    ude godt,hjemme bedst vi glæder os til at se jer igen.
    God tur hjem.
    Knuzz kulotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *