I dag er flottenheimerdag. Lige ved siden af campgrounden ligger nemlig en restaurant der har morgenmadsbuffet, så vi fik både scramblet æg, bacon, pandekager, muffins, frisk frugt o.s.v.
Desværre havde det valgt at være regnvejr igen, så turen ud af parken blev jo ikke helt det vi havde regnet med. Vi fik dog set nogle Bambi’er undervejs.
Regnen fortsatte indtil vi var helt ude af skoven, hvorefter det klarede lidt op, og solen tittede da også lidt frem. Men eftersom det nu var motorvejskørsel var der jo ikke det helt vilde at se på. Næsten fremme ved målet kom vi igennem en by der hedder Lodi, den har jeg nu stået og sunget om 30 år uden at ane hvor den lå, det var da rart at få det på plads.
t Det er utroligt hvad folk vil gøre for at få udsigt
Da vores GPS sagde “ankomst” var der ikke skyggen af en campingplads, så Vibse måtte ind på en Café og spørge om vej, det viste sig at vi trods alt var på rette vej men bare lige skulle 5 miles længere. Vi får en plads og får placeret os på den.
Vi har ikke været her mere end ½ til 1 time, før der sker det der rent statistisk ikke kan lade sig gøre, vi får nye naboer (det er ikke det der ikke kan lade sig gøre) og det er såmænd de selvsamme jyder der også var vores naboer i Las Vegas. Mens vi har været gennem Death Valley og Yosemite, har de været i Los Angeles, og kørt op langs kysten, og alligevel mødes vi 100km. øst for San Fransisco……. mystisk.
Hen under aften går vi en tur, for både at se lidt, og for at finde en restaurant hvor vi kan få lidt aftensmad. Inde på restauranten spørger servitricen om vi også er kommet for at se det kæntrede hus, hvortil vi svarer at vi intet ved om et kæntret hus. Hun fortæller beredvilligt at et hus er sunket i vandet og flyder væk fra land, og vi nikker bare. 10 minutter senere kan vi se det hele i fjernsynet der hænger over baren, og 20 minutter senere kommer den reporter vi lige har set i fjernsynet ind ad døren. Vi er altså lige i begivenhedernes centrum, hvad siger I så. Bagefter er vi jo nød til at gå lidt længere for at prøve at se “drivhuset” (Vibses opfindelse), og det lykkes da også, godt nok på lang afstand, men vi kan se det. Vi kan også se den helikopter der filmer det hele, så joh på en ellers halvkedelig dag oplever vi da alligevel noget.
Nu mangler vi så bare lidt rengøring og en enkelt nats søvn, før vi må aflevere vores midlertidige hjem og flytte på hotel.
Vibse og Michael