I dag vågner jeg med solen bagende ind på min ryg, det er helt vidunderligt godt vejr. Så dejlig morgenmad i dobbeltdøren, og mere perfekt kan sådan en morgen vel ikke blive.
Der skal pakkes, for vi skal videre til Wellington i dag, vores sidste destination på nordøen.
Allerede efter 30-40 km. begynder skyerne så småt at rulle ind, og jo længere vi kommer, jo værre bliver vejret.
Efter ca. 120 km.kommer vi til en by der hedder Dannevirke, og jeg som troede at det var et fæstningsværk i Slesvig, hvor dum kan man være.
Vi kom også forbi en vej der hed Jens Andersens road.
I takt med at vejret bliver dårligere, nærmer vi os landets hovedstad “Windy Welli”, og ved 2 tiden triller vi ind foran Amora hotel og bliver modtaget af “butleren”, der også sørger for både kufferter og bil, den rene luksus.
Jeg føler mig en lille smule dum, som jeg står der i korte bukser og t-shirt, mens alle andre strider sig frem i vinden iført trøje, jakke, hue og handsker, det blæser en stiv pelikan.
Efter lige at være kommet på plads, og slappet lidt af, måtte vi hellere, stærkt tilskyndet af vores maver, iføre os noget varmt tøj og komme ud og se lidt på byen. Det bliver ikke nogen lang tur, men lidt har vel også ret.
Jordskælvsramt bygning
Vi er tilbage på hotellet, og får tørret tøjet og redt håret.
Fra vinduet her på 7. sal med udsigt over havnen, ser det ud som om det bliver lidt klarere derude.
Efter en dejlig kort dag på kontoret siger vi så –
godnat og sov godt
Vibse og Michael