Ved hjælp af krykstokke, min personlige sygeplejerske og en helt utrolig viljestyrke, har jeg kæmpet mig tilbage i redaktørstolen, da jeg ved at ved min fortsatte udeblivelse må Kulotte have psykologbistand og nu hvor hun sikkert har måtte gå grædende i seng i 3 dage, kan jeg da ikke få det over mit hjerte .

Vi forlod vores hotel klokken 8 i morges og satte kursen mod Wai-O-Tapu Thermel Wonderland, et geotermisk område der bogstaveligt talt koger, det syder og bobler allevegne og alsken flotte farver bliver tilføjet til både land og vand.

Det er fantastisk smukt at se på, men det har sin pris, det lugter noget så forfærdeligt, og nogle gange når man står lige i vindretningen, er det lige før man får lyst til ikke at trække vejret.
Klokken 10:15 præcis springer Lady Knox Geyseren i parken, forlyder det……..
Det er så her gud har fundet sin overmand, for i virkeligheden er det et show, der starter klokken 10:15 og når de 500-1000 publikummer har indtaget deres pladser på bænkene rundt om geyseren, står en lille fed mand med en mikrofon og fortæller hel masse om den. Det slutter med at han hælder en pose et eller andet ned i hullet, og efter en fire-fem minutter begynder den at sprutte…… fantastisk menneskeskabt naturfænomen.

Nu går turen videre til Huka Falls nær Lake Taupo. Det er måske ikke verdens højeste vandfald, men alligevel et af de smukkeste, på grund af dets farve og vildskab, helt sikkert et “must see”

Vi kører nu ind til Taupo klokken er jo efterhånden blevet halv 2, så det er vel på tide at få lidt morgenmad, og tænk engang hvem vi mødte der mens vi sad og ventede på vores mad, når nu vi lige har fortalt om gud og hans overmand, så er det vel meget passende at støde ind i hans søn Jesus i egen høje person.

Således fyldt i både krop og sjæl begiver vi os ud på det sidste stykke vej til Napier.
Ved nærmere eftertanke kan jeg godt se at jeg ikke har omtalt det, vi ser når vi kører, men det er nok fordi det ville tage minimum tre uger at beskrive det, det er bare det ene superflotte landskab efter det andet, og man keder sig aldrig.

Napier er en by der blev mere eller mindre udslettet 30’erne ved et jordskælv, og da den blev bygget op igen, blev det for størstedelens vedkommende opført i ArtDeco stil, så hvis man kan lide den slags er der mere end nok at kigge på her. Er man derimod mere til et resturantbesøg, så skulle man nok have valgt et andet sted. Vi vadede byen tynd uden at finde en åben restaurant, og de eneste andre mennesker vi så, var de øvrige turister der formentlig var ude på samme mission “soveby siger jeg bare”.
Det lykkedes til sidst at finde en thai restaurant, men var jo altså ikke lig førstevalget, hvis der havde været valgmuligheder.

Nå hvad, vi har boblebad på værelset så det skal aftenen nok lige sluttes af med, og så med et glas kold hvidvin til så kan det vel ikke gå helt galt.

så jeg vil allerede nu sige

godnat og sov godt
Vibse og Michael