Jeg var doven i går, så derfor bliver gårsdagens indlæg her på bloggen faktisk først skrevet her til morgen. Klokken er derfor næsten tolv før vi kan forlade hotellet gennem det imponerende indgangsparti, ja det ord dækker vist ikke rigtigt.
Vi tager kabelsporvognen lige uden for hotellet, og kører endnu engang ned til Fishermans Wharf.
Den sene morgenmad bliver noget anderledes end sædvanligt, da den består af Clam Chowder hældt i et udhulet surdejsbrød med tilhørende cola. Dette udsøgte måltid bliver indtaget på en stormomsust plads ved et bordogbænk arrangement, hvor vi var heldige at få plads. Clam Chowder er en cremet suppe med muslinger, kartofler bacon m.m. der faktisk smager fantastisk.
De næste timer gik med at spankulere rundt på havnefronten og studere mennesker og butikker.
Alcatraz
Vi har læst at man skal op til Coit Tower, som ligger højt over byen på Telegraph Hill. Selvfølgelig skal vi også derop, og tager bus linie 39, som kører lige til døren. Det skal vise sig at blive en af de mere morsomme oplevelser. Chaufføren på bussen, en stor neger, er et livstykke uden lige, stort set alle der kommer ind i bussen bliver spurgt hvor de er fra, og så snakker han bare løs, og til mange af dem, på deres eget sprog. Da han hører vi er fra danmark, begynder han at fortælle på dansk om en han kender i Gentofte, og Roskilde kender han også. Han kan alle de frække ord som, for helvede og kraftædemig. Da der kommer yderligere to danskere op i bussen, går han helt i selvsving og nyder tilsyneladende at få genopfrisket sit danske. Alt dette foregår mens han får styret bussen op af smalle stejle veje, indtil vi holder foran Coit Tower, en helt igennem superunderholdende bustur.
Vi vil ikke give over 8o kr. for at komme op i tårnet, sigtbarheden er elendig så det giver ikke rigtig nogen mening, da man alligevel ikke kan se ret langt.
Da vi skal ned igen med linie 39, er det den samme chauffør som før, så vi bliver straks genkendt og det hele starter forfra 😉
Vi tager sporvognen til Farmers Market for enden af Market street, og endelig lykkes det at finde et sted hvor man kan få en fadbamse juhuu.
På markedet køber vi noget brød, røget laks og nogle kæmperejer, så aftensmaden bliver hjemmelavet på værelset. Fra Farmers market spadserer vi hjem, og dagen er dermed ved at være forbi.
Bygning på hjørnet af Pine Street og Davis Street
Laksen er fortæret og bloggen er skrevet, så
Godnat og sov godt
Vibse og Michael