Fantastisk udsigt at vågne op til, og lyden af bølgebrus gør det jo ikke værre, desværre er der kun en nat her 😉
Der er jo ikke noget at gøre ved det, vi må se at få pakket bilen og komme afsted. Vi har en tur på lige knap 300 km. foran os, og det er jo ikke ligefrem motorvej (heldigvis).
Vi er ikke engang nået ud af byen før det første motiv dukker op, en fyr står og læner sig op af sin gamle Fordvogn med en stor træbro i baggrunden, ham må vi lige ha’, eller i hvertfald hans bil, han er så flink at træde væk fra bilen så vi kan få et ordentligt billede.
Kysten byder stadig på nogle utroligt flotte landskaber, som det er meget svært at løsrive sig fra.
I Mendocino er der igen en masse charmerende huse, og mange af dem har lavet et udkigstårn så de kan komme op og se havet. I et af dem ligger også en restaurant hvor vi kan få morgenmad på første sal, så kan vi følge livets gang i hovedgaden. 
De har også nogle interessante drinks på stedet, den består af noget der minder om tomatjuice med en bladselleri, en kæmpereje, oliven, et stykke bacon samt andre gode ting som vi ikke lige kan se hvad er… mmmmmm, han så også lidt betuttet ud ham der fik den. 
Mens vi sidder der kommer en kortege af gamle biler kørende, klubben er vist på tur, så kom kameraet på arbejde igen. 
Man kan åbenbart ikke gå ud fra at Highway 1 er lige ud hele tiden, for lige pludselig opdager vi at vi skulle have drejet et eller andet sted, så det kostede os lige en omvej på over 100 km. og halvvejen af den var på snoede bjergveje, så kan vi lære det kan vi!
Tilbage på sporet kan vi nu se fyrtårnet i Point Arena. Vi vælger nu at se det på 100m. afstand, de vil nemlig have 14$ for at vi kan køre de sidste 100m. de må jo have spist et eller andet de ikke kunne tåle at drikke.
Resten af turen nyder vi stille og roligt, stopper lidt i ny og næ for at tage nogle billeder, og endelig har vi Golden Gate Bridge foran os. Resten af vejen gennem byen går meget let (hurra for GPS’en), og vupti så holder vi foran vores hotel, og wow for et hotel, ham der står foran og tager imod gæsterne og skaffer taxi’er og sådan noget, er klædt ud i en rød dragt fra det forrige århundrede, eller før endnu.
Vi er nu flyttet ind på 11. etage, og kan tage afsted ud i byen. Da vi bor 200 m. fra kabelsporvognens endestation, bliver vi enige om at købe en 3dages billet til hele det offentlige transportsystem, og så tage kabelsporvognen ned til Fishermans Wharf.
Efter at have spadseret lidt rundt her, går vi ud på Pier 39 og spiser på vores stamrestaurant, vi var her 2 gange i 2011.
Mætte glade og kolde, tager vi sporvognen linie F tilbage udgangspunktet, og så er det ellers i seng, så
Godnat og sov godt
Vibse og Michael