Efter en ualmindelig kold nat, de sagde 3 frostgrader, blev jeg vækket til duften af Bacon røræg og kaffe, så bliver det ikke meget bedre. Da dette herlige måltid var sat til livs, så kom vi til nogle af de praktiske opgaver som endnu ikke var prøvet af. Vi skulle have tankene for toiletindhold og det beskidte vand tømt, og der skulle fyldes rent vand på, og vi skulle også have fyldt gas på.
Af en eller anden grund så virkede den ventil til toiletindholdet altså bare ikke, så det ville ikke løbe ud. Da man skal bruge det beskidte vand til at skylle efter med, ja kan det jo ikke nytte noget at tømme den tank. Nåh men det lykkedes da at få fyldt vand på.
Så mangler vi bare gassen, det er noget man på campingpladsen får fyldt direkte på en tank i vognen, problemet er bare at hende i receptionen ikke kan få fat i nogen til at gøre det, så hun sender os længere ned af gaden til en bensintank hvor de også har gas. Trængslerne er dog ikke forbi endnu, for vognen er jo helt ny og en ventil som skal åbnes sidder så fast (da den ikke har været i brug før) at der skal mere værktøj og to mand til at klare opgaven. Endelig er vi klar til at komme videre.
Vi skal samme vej tilbage som vi kom ind i går, så vi får fornøjelsen af Red Canyon en gang til, og det var jo ikke så tosset. I dag skal vi kun køre 150km. så det går jo rimeligt hurtigt. det sidste stykke vej ind til parken går bl.a. gennem to tuneller hvoraf den ene er så lille, at når man kører i køretøj på størrelse med vores, så er de nød til at stoppe trafikken i den modsatte retning så man kan køre midt på vejen hvor tunellen er højest. Den service giver man så lige 15$ for.
Her i Zion National Park har vi allerede hjemmefra booket en plads på en kampground (som det hedder herovre) Det er staten der kører disse pladser, så det er både billigt og så lige hjertet af parken.
I denne park må man ikke selv køre rundt, men der er til gengæld en shuttlebus der kører hele tiden og det bedste er at den er gratis, eller man skulle måske sige med i prisen.
Vi får kørt hele turen rundt, men ikke taget alle de traveture der er mulighed for undervejs da jeg ikke lige er helt på toppen. Den eneste restaurant der er på turen var lukket 10 min. før vi nåede den, så vi valgte at tage tilbage til vores “hjem” og lave spaghetti med tomatsovs og frikadeller uden hverken mel eller æg.
Der skulle hverken have været strøm eller WIFI her, men der er begge dele, så derfor kan dette indlæg leveres uden forsinkelse.
Rettelse: Der var WIFI men uploadhastigheden var ganske enkelt så langsom så jeg fik timeout hele tiden. Jeg beklager meget denne forsinkelse specielt til èn meget utålmodig læser på Ejbyegnen bedre kendt som “Kulottestegen”.
Kan I nu have en god onsdag…… øhhh torsdag
Vibse og Michael