Så er det sidste dag her i Vietnam, og igen i dag har vi bestilt en tur, denne gang til Cu Chi tunnellerne.
Kl. 8 bliver vi hentet på hotellet, og søreme om det ikke er Typhoon igen, vores meget grinende guide fra i går. Igen i dag bliver vi kun 7 i alt, så ud over os, er der et ungt par, hvor hun er spanier og han er schweitzer, så er der et ungt par fra New Zealand, og som rosinen på bagsædet en australsk mand, som formodentlig er på vores alder.
På vej derud bliver vi igen tvangsindlagt til et besøg på et sted for handicappede ofre for de amerikanske kemikalier, med de misdannelser det medførte. Det er tragikomisk at de nu sidder og arbejder med malinger, der er totalt forbudt i danmark, og det uden nogen former for bekyttelse, det må være ud fra devisen at mangler en mand det ene ben, så hug det andet af så passer højden bedre.

Cu Chi tunnellerne er et interessant sted, der viser vietnamesernes ukuelighed. På trods af Amerikanernes overlegenhed når det kommer til økonomisk formåen, så klarer de den med list. De har et helt bysamfund under jorden, og tunneller der rækker helt ind under fjendens lejr. Der er omkring 250km. tunneller, nogen steder i 3 etager. Det mest utrolige er, at det hele er gravet ud ved håndkraft, og al jorden er båret ned til floden så den kunne bringe den væk.

Tilbage på hotellet køler vi lige lidt ned, inden vi tager den sidste runde i byen, får lidt at spise og traver tilbage igen.

Nu er der bare tilbage at slappe lidt af komme i bad og så få pakket kufferterne, vi bliver hentet kl. 22 og kørt til lufthavnen, så dette var sidste afsnit i denne omgang såååååh

Godnat og sov godt
Vibse og Michael