I dag er det sidste flyttedag før hjemrejsen, og så er det med fly.
Tidligt op skal vi, for der skal checkes ud og vi skal være klar til 9:15, hvor vi bliver hentet af ham, der skal køre os til lufthavnen i DaNang. Alt kører som det skal, og inden vi får set os om, er vi i luften.
Efter at have fået vores bagage går vi til udgangen, hvor der står en masse med diverse navneskilte i hånden, bare ikke nogen med vores navn på……. åh nej ikke nu igen! Efter en ti minutterstid kommer en fyr ind fra venstre med et skilt der passer på os, så jeg vinker til ham, og i samme sekund vender han om, selvom han er 10-15m væk, og styrter ud igen. Så er det ellers bare om at få hanket op i kufferterne og taget benene på nakken, det var heldigt at Vibse så, hvor han løb hen. Da vi når bilen, kan han da lige tage sig sammen til at sætte kufferterne op bag i bilen, og så går det eller for fulde dyt dyt ind til byen. Da vi holder foran hotellet, kommer den første lyd ud af hans mund, noget som må opfattes som “det er der” samtidig med at han peger ind. Han havde da ikke behøvet at påtage sig denne store anstrengelse, vi kunne jo ligesom godt se, at det var vores hotel. Han fik ikke mange drikkepenge.

Vi kunne ikke få vores værelse før kl. 14, så vi måtte sidde 30-45 minutter og vente i lobbyen, de gør dog hvad de kan, for vi skal lide så lidt som muligt, der bliver serveret iste, og en af dørmændene kommer hen med kort over byen og forklarer os en hel masse om, hvad der er i nærheden o.s.v. Jeg får lige sagt at i følge vores program, skal der komme en fra rejseagenten, for at forklare os lidt om resten af turen, så farer en af damerne hen og finder et telefonnummer til hende og ringer hende op. Et øjeblik efter får jeg røret med agenten i den anden ende, hun fortæller surt, at hun da har lagt en kuvert til os, jeg svarer at det vil jeg da spørge efter, så siger hun noget mere, jeg svarer at jeg ikke kan høre hvad hun siger, så lægger hun på. Jeg tror C&C Travel har et problem her.
Vi får vores kuvert og gider ikke at gøre mere ud af det, og nu er vores værelse også klart, så vi endelig kan komme op i et airconditioneret værelse.

Vi skal nu ud og se på byen, og næsten lige uden for døren ligger et kæmpestort marked, så det må vi da lige checke ud. Her sælges alt mellem himmel og jord og havbund. Her er godt nok mange mennesker, og derhjemme ville vi nok sige, at det var lige som sild i en tønde, men her må det være lige som krabber på et blikfad.

De er levende!

Vi forlader markedet og går videre, for vi er sultne og leder nu efter en restaurant som bliver anbefalet i “Turen går til Vietnam”.
Det viser sig dog at kortet er en lille smule misvisende, da afstandene er lidt større end som så, og sulten bliver jo ikke mindre, så da et skilt siger Hard Rock Café, bliver der drejet skarpt til højre.

Vibse fik sig en Chicken burger, mens jeg var stor i slaget og tog en tripple combo, som består af kylling, ribs og pulled pork, med french fries og cole slav, så var vi også mætte. Mens vi spiste var et band ved at stille instrumenter op, desværre nåede vi ikke at få en prøve, det kunne ellers være interessant at høre rockmusik med et vietnamesisk kling klang instrument hmmm.

Næste punkt på dagsordenen er, Notre Dame domkirken og det gamle posthus. Begge dele er nogle imponerende bygninger fra tiden med franskmændene som kolonister, og det ses tydeligt.

Herfra slentrer vi bare lidt rundt, og ender hjemme på hotellet. Vi har dog lige fået købt lidt ind, så vi ikke skal vandsmægte, den ulidelige varme kræver jo sin væske.

Aftenhygge på værelset og blogskrivning og så er den dag gået –

godnat og sov godt
Vibse og Michael