Dag 4, Temba Safari

Klokken 5:45 blev der banket på døren, så var det bare med at komme ud af fjerene ta’ et hurtigt bad, der var lige tid til at gå ud og nyde den smukke solopgang, og så var det ellers afsted på morning gamedrive.

IMG_0672

Vi kørte rundt i 2 timer og så alle mulige dyr. I dag fik vi set aberne og girafferne, Zebraer og gnuer og adskillige fugle bl.a. en som de kalder go-awaybird, da det lyder som om den siger go away, man mener også at dens lyde fortæller de andre dyr at der er mennesker i nærheden, så derfor siger man blandt jægere at det er bedre at skyde den først så den ikke skræmmer alle de andre dyr væk.

Efter denne tur var det endelig tid til morgenmad. Den mindede om den fra i går bare uden champagnen. Morgenmaden  blev indtaget med denne fætter sidende over vores hoveder.

IMG_0744

 

Så var det tid til at tage ud på egen hånd, vi lånte en gammel Toyota Landcruiser og et par stole, og så kørte vi ud til et vandhul hvor der er et udkigstårn. bevæbnet med stole, vand, bøger og diverse kameraer kravlede vi op i tårnet, og spenderede de næste par timer med at stirre efter dyr og læse lidt. Vi blev da også belønnet, imens vi sad der kom der både Kudu’er og nogle andre hjorte/antilopearter, Strudse steenbucke flere slender Mongoose nogle vortesvin og en zebraa samt en hel del fugle igen.

IMG_0753

 

Toyotaen bragte os sikkert tilbage til frokosten som igen blev spist i selskab med vores ven edderkoppen fra morgenmaden, den havde overhovedet ikke flyttet sig.

så var der dømt afslapning i et par timer, indtil vi igen skulle afsted på tur. Denne gang skulle vi køre ca 10 km. til en anden farm hvor man har specialiseret sig i at opdrætte truede dyrearter. Her så vi sabelantiloper, og en fætter til denne som jeg ikke husker navnet på, en tredie antilope som hedder elan og den skulle være den største antilopeart. herefter gik jagten ind på Bøflerne, det tog sin tid, at finde tredive kæmpestore dyr på et enormt område, selvom vi var otte til at lede, er ikke så nemt enda. Det lykkedes dog til sidst og da de smed noget foder ud til dem, så gik de og gumlede hele vejen rundt om vores bil – fantastisk.
Vi var jo lidt forsinkede, så Francois måtte ringe hjem og udsætte aftensmaden et kvarter, så Victoria(kokken/servitricen) har sikkert været sur på ham, men det må være gået over igen for hun smilede over hele femøren som hun plejer da vi endelig kom, og i dag stod den på T-bone steak.

I morgen skal vi op kl. 3:45, så vi vil bare sige godnat og sov godt.

Vibse og Michael

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *