Så starter den lange del af turen, og den starter med en opmuntring, den plads jeg har valgt da vi checkede ind viser sig at have at have så meget plads fremadrettet, så jeg knap nok kan nå noget som helst med tæerne… juhuuu. Der er så bare lige det at sædet er ca. 5cm. smallere end min mås øv.
Nåh men vi får da serveret den sædvanlige gang flymad, tarvelig men nærende og så er det altså at jeg opdager hvad konsekvens benpladsen har….. der er ikke noget bord foran mig, næh det sidder i armlænet og når det bliver slået op går det ca. 3cm. ind i min mave, og jeg som troede at maden skulle ind gennem munden!! Da de 3 kvarter senere endelig tager sig sammen til at samle skraldet sammen, kan jeg endelig puste ud og slappe af og få prøvet mine nye Bose hovedtelefoner med noise canceling system.
Wow siger jeg bare, man tror det er løgn men de fjerner faktisk flystøjen næsten helt, aldrig før har der været så stille i en flyvemaskine.
1½ time før vi når Johannesburg serveres der morgenmad, og med tanke på gårsdagens middag takker jeg pænt nej til denne.
Jeg skal ikke sidde med bordpladen i maven en gang til.
Vi lander planmæssigt kl. ca. 10.00 og kan nu betræde det afrikanske kontinent for første gang. Det tager så lige en god times tid at komme gennem paskontrollen og få udleveret kufferterne.
Udenfor står Anton klar med en minibus, der skal transportere os de sidste 400km. nordpå til Temba Safari Lodge. Hjemmefra har vi fået at vide, at den tur vil tage 4 timer, men nu siger Anton at det normalt varer 5 timer, men på grund af påsketrafikken kan det godt tage 2-3 timer længere. Puha ingen morgenmad og udsigt til en 7-8 timers køretur i en Toyota hiace uden benplads. Prøv lige at gætte hvor humøret ligger på en skala fra 1-10.
Heldigvis går det ikke så galt, på en tur hvor vi (der er 3 andre end os med)bogstaveligt talt bliver rystet godt sammen – kombinationen Toyta, grusveje, store ujævnheder og 110 km i timen gør sin virkning, er vi fremme på Lodgen ca. 16.30.
Vi bliver modtaget af hele personalet, der én efter én smilende giver hånd og siger Hello, fantastisk.
Barry, der er stedets manager, viser os vores hytter og forklarer nogle praktiske detaljer, hvorefter han beder os om at mødes i receptionen kl. 17.40 til en snak og middag kl. 18.00 præcis.
Vores hytte, som hedder Girafhytten, er helt fantastisk flot og hyggelig og omgivelserne er også helt utrolige, så efter lige at komme lidt på plads tager vi os en kold øl/cola på terrassen.
Vi mødes nu med Pia, René og Mads, det er de tre andre gæster og så selvfølgelig Barry, vi bliver budt på en lille en til halsen og så går snakken ellers, og da klokken nærmer sig 18.00 bliver vi bedt om at gå til bords ude i haven. Kokken som er en trivelig negerpige bryder sig nemlig ikke om at vente på gæsterne.
Vi får nogle kæmpe portioner med ristede kartofler, ristet kylling, gratinerede grøntsager og salat og det smager fabelagtigt, til dessert er der Pudding med vaniljecreme.
Barry deltager selv i middagen og fortæller en masse sjove historier og er i det hele taget en mægtig hyggelig fyr. Efter middagen går vi tilbage til Receptionen/baren/shoppen hvor vi sidder og hygger endnu en times tid.
Nu er der så bare lige denne blog, der skal skrives og så er det i seng.
Godnat og sov godt
Vibse og Michael