Dagen i dag ligner til forveksling den i går, knap 800km. uden det helt store vilde at fortælle om.
Vi så dog “The Cadillac Ranch”, et sted lidt uden for Amarillo hvor hippier en gang for mange år siden “plantede” 10 stk. Cadillac med snuden ned i jorden (de er ikke helt almindelige herovre). I dag er det en kunstner der er millionær der ejer stedet.
Vel fremme på campingpladsen i Santa Fe bliver vi budt velkommen af en sød og sjov dame der også fortæller hvordan vi kommer ned til byen og hvor vi kan parkere, hun tegner det hele ind på et kort, og alligevel lykkes det at køre forkert. Vi fandt dog frem til sidst. Santa Fe er en meget speciel by hvor husene er bygget i gammel indianerstil sådan lerklinede og med afrundede hjørner. Der var meget hyggeligt og vi fandt da også et sted hvor vi kunne spise. Vibse fandt et par opalørenringe som hun ikke kunne leve uden, de var nu også meget pæne.
Nu skal vi så i seng, så godnat eller skulle jeg sige godmorgen.
Vibse og Michael
Det var da også helt vildt med distance i skulle lægge bag jer så hurtigt? Slet ikke interesseret i midt-staterne?! 🙂
Er spændt på at høre om i finder den trappe jeg snakkede om – i Santa Fe…
Orv, og så er der jo kæmpe tumult i USA i denne uge, da republikanerne og demokraterne ikke kan blive enige om finansloven for det kommende år. Det er nu nået så vidt, at hvis de ikke når til enighed inden lørdag så vil man skulle lukke ned for en del offentlige organer – inklusiv dem som bestyrer national parkerne!! Så hold lige øje med nyhederne – ellers bliver jeres tur måske lidt mere kedelig 🙁
MEEEN…mon ikke de når til enighed trods alt…
KNUUUS!
Linda