Dag 4, Auckland til Paihia

Første flyttedag, vi skal videre mod nord til Paihia i Bay of Islands.

Klokken ca. 8:30 triller vi afsted, og da det er motorvej det første stykke , er der ikke meget at fortælle om det. Heldigvis kommer vi til et sted, hvor motorvejen koster dollars, og det er sådan set ikke for at spare, men fordi vi ikke har nogen anelse om hvordan man betaler og der står på vejskiltene at man har 5 dage til at betale i, ellers ryger der ekstra omkostninger på. Så for en sikkerheds skyld tager vi da bare landevejen, og vi skal jo  alligevel se nogle ting på vejen, og proviantere lidt, så det er sådan set helt fint.

Første stop bliver et supermarked, hvor vi får købt lidt forskelligt mad og drikke og andre fornødenheder, og så går det bare videre til næste stop, Red Beach, en strand hvor klippebunden er helt rød og der er nogle små huler ind I klippen.
NZL00015

Vibse havde set på Pinterest at en lille by ved navn Puhoi, skulle være et besøg værd, så der måtte vi selvfølgelig hen. Ganske rigtigt så var her nogle sjove gamle bygninger bl.a. en Trading post og et værtshus, som i den grad var pyntet op på væggene med alsken forskellige billeder og pengesedler med mere, det meste så ud til at være mindst hundrede år gammelt
NZL00026NZL00028NZL00030

Næste punkt på dagsordenen er et vandfald, der kræver en gåtur i meget ujævnt terræn. 15 minutter hver vej. Det viser sig at være en lang næse vi får, for vandfaldet er ca. lige så interessant som en vandpyt på Vesterbrogade.

Nu skal man jo ikke give op bare fordi man er blevet snydt en gang, så vi prøver da bare en gang til, og denne gang er det “kun” 10 minutter hver vej, men til gengæld et lidt mere spektakulært vandfald.
NZL00048

Endnu et vandfald skal besøges, og denne gang ligger det lige ved siden af p-pladsen
Whangarei Falls er nu ganske nydeligt især når man tænker på beliggenheden Smile
NZL00059NZL00063

Det sidste sted vi skal se inden vi når Paihia, er byen Wakawaka (ja de kan noget med navne) Her har den kendte Østrigske Arkitekt Frederich Hundertwasser kreeret byens offentlige toilet midt på hovedgaden, og skal et toilet være et besøg værd uden at man er trængende, så må det være det her.
NZL00083IMG_2592

Endestationen er nået og sikken en, det hotel vi har fået er bare helt fjong, der er terrasse med udsigt til vandet og fuld sol, så her kan vi godt blive en 3 dage.

Aftensmaden bliver indtaget på en af hotelfatter anbefalet restaurant der serverer Ribben. og en fullrack er altså godt nok en portion for voksne, jeg kan i hvert fald ikke spise op.

Det var alt for i dag

godnat og sov godt
Vibse og Michael

Dag 1, 2 og 3

Så kom vi afsted, vi var så heldige, at Jesper havde tid til at køre os i lufthavnen, så vi sparede en tur med S-tog og Metro med 4 kufferter. Herfra var det så bare kedelig flyvetur i det uendelige……. 24 timer er virkelig lang tid i en flyver.

Der skal lige uddeles lidt point for mens Singapore Airlines bare var super = 5 ud af 5 stjerner, her var faktisk god benplads, og uafbrudt servering af alt muligt.
IMG_2317

så kan der kun blive til 3 ud af 5 stjerner til Air New Zealand, der stod for strækningen mellem Singapore og Auckland, her var der ingen benplads og ingen servering ud over måltiderne.

Sikke en velkomst til New Zealand, Det pisregner og stormer en halv pelikan. Da vi lettere gennemblødte får taget plads i vores bil, en Toyota Camry, må vi tage brugerhåndbogen i brug for at finde ud af at deaktivere parkeringsbremsen. Nu skal vi så i mørke, i venstre side af vejen ( masser af rundkørsler) og med vejene fyldt med grene, som er blæst af træerne finde vores hotel. Det lykkes, og vi er fremme ca. ved 2tiden, så skal der soves zzzzzzzzzz.

Søndag er vi tidligt vågne, og går efter morgentoilletten ned til byen og får en fortrinlig morgenmad lige ved siden af SkyTower.
IMG_2344
Solen er kommet frem i dag og det blæser stadig, men slet ikke som i går. Efter morgenmaden tager vi en tur op i Skytower for at nyde udsigten over byen. Udsigten er fantastisk, man kan virkelig se langt, pludselig kommer en manden flyvende gennem luften lige uden for vinduet, han er hoppet de 192m der er ned til vejen….. heldigvis sidder der en elastik fast i ham, så der sker ikke noget Winking smile.

Resten af dagen går med Hop On Hop Off bussen rundt til de forskellige “seværdigheder”, men som vi snakker om nogle gange i løbet af dagen “hvis man ikke har så meget at sælge, må man sælge det man har”.
Turen slutter ved en plads foran rådhuset, og her er der gang i den, der er kunstigt græs på og folk ligger i liggestole, der danses flere steder til gammeldags musik, og spilles bordfodbold med levende mennesker som spillerne, der bliver virkelig hygget igennem.
IMG_2474IMG_2476
Herfra går vi ned gennem Queen Street til havnefronten, hvor vi får vores aftensmad, og så er det ellers hjem i seng.

God nat og sov godt
Vibse og Michael

New Zealand 2017

Efter næsten et års planlægning er vi endelig nået til afrejsedagen!

I morgen går det løs og 24 timers flyvning står foran os.

Jeg glæder mig til at opdatere bloggen så tit som muligt og fortælle om de forhåbentlig fantastiske oplevelser vi får.

Pas nu godt på lille Danmark mens vi er væk.

Michael

New Zealand er kommet på tegnebrædtet

 

Vi er gået ind I den planlæggende fase omkring en tur til New Zealand I starten af 2017.
Så nu har vi et helt år til at gå og glæde os i.

Skulle der være nogen derude der har nogle gode idéer eller råd til denne tur, så er I mere end velkomne til at fremkomme med dem.

Jeg glæder mig til at kunne skrive de daglige historier her på siden.

Hilsen Michael